Mellem Seoul og New York kuraterer denne kreative person sin egen vej

Suea Cho drømte engang om at blive kok. Indtil hun faktisk arbejdede i en restaurant, da hun gik i gymnasiet.

"Jeg har altid elsket at lave mad", siger hun. "Men det job var forfærdeligt, og jeg tænkte, at det ville jeg ikke".

I stedet vendte koreansk-fødte Suea sit blik mod en anden kærlighed: mode og stil. Disse to var et naturligt match for den Seoul-indfødte, der brugte sin barndom i Tyskland, Montana, New Jersey og Californien, og som var stolt over sine "første-skoledags-outfits" og over at finde tøj, som ingen andre havde.

"Jeg har vidst, at jeg ville arbejde med mode, siden jeg var en lille pige", genkalder hun. "Jeg var syv eller otte, da jeg sammensatte outfits til mine naboer".

Efter college på vestkysten tog Suea mod øst igen. For hende var epicentret for stil lig med New York. Hun startede ved Opening Ceremony, den indflydelsesrige og ikoniske detailhandler, der ligger downtown. Hun blev der i fire år og blev til sidst Associate Director of Brand Image og var ansvarlig for det kreative indhold og specielle projekter. "Jeg husker, at jeg var så begejstret, da jeg fik det job. Jeg var lykkeligere, end da jeg blev optaget på college".

Alligevel forsvandt hendes passion for madlavning aldrig helt. Efter at have arbejdet med modeeliterne med succes, virkede det ikke så skræmmende at starte sin egen middags-klub. Faktisk sagde Suea, at hun var klar til at prøve noget nyt, og aftener i byens enestående restaurantscene inspirerede hende til at vende tilbage til køkkenet. Det førte til "Suea's Dinner Service", der er den eksperimentelle pop-up-middagsoplevelse, hun startede sidste sommer, som forbinder venner og familie over hendes kærlighed til madlavning.

Sueas stil blander inspiration fra de forskellige byer – og måder at leve på – som hun har oplevet som bare 26-årig. Her snakker den kreative person om hendes evigt forandrende forhold til mode og mad, og hvordan hun har taget det bedste fra begge verdner og skabt sin egen vej.

Jeg er bare blevet meget mere specifik omkring, hvad jeg har på. Jeg tror, det kommer af at være i et konkurrencepræget miljø som New York, og jeg ved, at det er lidt af en kliché, men jeg hader at have det samme på som alle andre.

I det seneste år er min stil gået fra at være meget piget til at være virkelig sporty. I takt med at jeg er blevet ældre og er gået væk fra idéen om at klæde mig pænt på, du ved, forsøge at se fantastisk ud hver dag, så jeg har prioriteret komfort, og jeg kan godt lide at være i stand til at bevæge mig, men jeg vil selvfølgelig gerne stadig se godt ud. Så hvis jeg har basketballshorts på, så tager en jeg sød T-shirt på eller noget.

Jeg vil også beskrive min stil som i udvikling. Selvom min kerneidentitet er den samme, så har min stil ændret sig så meget, og den vil blive ved med at ændre sig.

Jeg har haft lyst til at gøre noget, siden jeg var helt ung, men jeg følte mig skræmt af idéen [om at åbne en restaurant]. Min sociale yndlingsaktivitet er at spise middag med mine venner. Men engang sidste år holdt jeg op med at gå ud om aftenen, fordi jeg blev træt af livsstilen. Så jeg startede "Suea's Dinner Service" som en ny måde at hænge ud på. Det er ikke som at gå på klub, og helt bestemt ikke som at gå på bar.

Jeg vil gerne fokusere på den overordnede oplevelse og gøre middagen eksperimenterende og interaktiv. Mad er bare en del af det, men jeg vil have den overordnede oplevelse, der knytter det hele sammen. Til min første middag lavede jeg lys af hvidløgssmør, der kunne bruges som dyppelse, når de smeltede, og mine venner blev ellevilde. Den begejstring fik mig til at tænke: "Hvad kan jeg lave næste gang?"

Jeg elsker at være sammen med mine venner og at lave mad til dem. Og jeg elsker, når de siger, at det er virkelig godt.

Lige nu ligger den i New York på min lejligheds tagterrasse i Chinatown. Ironisk nok har det på grund af coronavirussen været til min fordel at være så privat og lille.

Faktisk er det sjovt at se tilbage, for grunden til at jeg begyndte at lave mad i gymnasiet, var, at min mor aldrig lavede amerikansk mad. Du ved, som koreanske mødre nu er. Og jeg tror, at siden jeg startede "Suea's Dinner Service", er jeg blevet så meget mere interesseret i at lære koreansk [madlavning]. Jeg ved, hvordan man laver det grundlæggende. Det er bare så almindeligt for koreanere at lave mad. Så i sommer generede jeg altid mine tanter: "Kan du lære mig det?" Jeg er blevet meget mere taknemmelig for min egen kultur.