Har du en drøm om at spille fodbold på højeste niveau?
Fællesskab
Velkommen til den højest beliggende fodboldbane i Europa. Når bolden ryger over det omgivende hegn, så er der 1.100 m ned i dybet.
"Points of Play" er en serie, der fremhæver de steder, hvor sport og fællesskab går hånd i hånd.
Der er ingen veje til Gspon. Man tager en rød og hvid svævebane fra byen Stalden for at komme op til den lille bilfri landsby, der ligger 1.900 m over havets overflade i de schweiziske alper i nærheden af skisportsbyen Zermatt og Matterhorns ikoniske bjergtop. I denne alpelandsby samles byen ikke på skiløjper og vandrestier men omkring en fodboldbane: Ottmar Hitzfeld Gspon Arena, Europas højest beliggende fodboldstadion.
Andy Furrer (venstre) og Matteo Abgottspon på Gspon herre-fodboldhold flytter målet før en kamp.
Amatørholdet FC Gspon spiller i den schweiziske bjergliga og har siden 1974 spillet fodbold her på landsbyens eneste relativt flade område. Græs vokser ikke i denne højde, så det er en kunstbane. I vintermånederne, når bjerget er dækket af et tykt lag sne, er banen en del af skiløjpen. Når foråret kommer, skovler spillerne selv sne som en del af træningen op til sæsonstart. De stiller også selv målene op.
“Gspon er et ret utroligt, malerisk sted at spille fodbold".
Gary Christian
Gspon har én bar, ét hotel med en restaurant, én kirke og en god håndfuld af hytter med sten på taget. Husene ligger spredt på bjergsiden som terninger kastet af en kæmpes hånd. De eneste lyde i landskabet er svævebanens stille snurren, ringende kobjælder fra det græssende kvæg og, hvis du er i Gspon mellem maj og oktober, når landsbyen ikke er dækket af sne, det umiskendelige råb: "Mååååååååål"!
Stadionet er opkaldt efter Ottmar Hitzfeld – også kendt som "Der General", der har været træner for både landsholdet og Bayern München, og var æresgæst ved banens åbningskamp. Da stadion er skåret ind i bjerget, har det en naturligt skrånende terrasse til tilskuere, der formentlig har den smukkeste udsigt i fodbold. "Det er en nærmest uendelig bane, der går i et med naturen", fortæller tidligere FC Gspon-spiller Fabian Furrer.
I 2009 fik den simple grusbane en komplet makeover, inklusive opførelsen af en bar ved baglinjen til at fejre tredje halvleg.
"Når der er kamp, kommer hele landsbyen og hjælper til".
Beatrix Abgottspon
David Imboden løber efter en bold, der er blevet sparket ud af banen.
Banen har dog sine ulemper, faktisk tre meget stejle ulemper. På trods af det høje net omkring banen ryger der omkring 5 bolde pr. kamp (over 1.000 over de sidste 40 år) ud over og langt ned af skrænterne. Det giver altid eftersøgninger højt over havets overflade efter sidste fløjt, og klubben bruger en formue på kampbolde.
På trods af, hvor svært det er at komme frem til stadion, så mangler der ikke hold, der er villige til at gøre indsatsen. Det betyder trods alt, at man har spillet fodbold på "det højeste plan i Europa".
Det flade område er ikke stort nok til en fuld bane, så kampene spilles på en lidt mindre bane, og med lidt andre regler: otte spillere pr. hold i stedet for 11, ingen offside-regel, hvilket giver kampe med et bedre flow og højt tempo.
Udsigten gennem nettet i målet til to spillere med bolden tæt på linjen
Spillerne ville som de første indrømme, at spillet på banen under Mountain Village Euros, der er Gspons mest berømte internationale turnering, ikke er af professionel kvalitet. Det er fordi holdene er sammensat af spillere med helt andre professioner: helikopterpiloter, skiinstruktører, slagtere, web-designere...
Abgottspons familiemedlemmer hepper på holdet.
Af landsbyens ca. 500 indbyggere er mere end 100 engagerede i FC Gspon på den ene eller den anden måde, "enten fordi de spiller eller deres børn spiller eller de kender en, der spiller", fortæller tidligere spiller Andy Abgottspon. "Når der er kamp, kommer hele landsbyen og hjælper til", tilføjer hans mor, Beatrix.
Fra venstre: Træner Roland, Hannes Biner, Andy, Cédric Abgottspon, Matteo, Sebastian Furrer, David
Mange famillier har haft flere FC Gspon-spillere i årenes løb. Ved en mindeværdig Mountain Euros-kamp mellem Schweiz og Spanien lød holdpræsentationen som noget fra en familiefest: "Nr. 1, Abgottspon. Nr. 2, Abgottspon. Nr. 3, Abgottspon". Og derefter lød det for Spanien: "Nr. 1, Rodríguez. Nr. 2, Rodríguez. Nr. 3, Rodríguez".
Patricia Furrers (til højre, i gult) far var med til at grundlægge FC Gspon. Patricia spiller nu for kvindeholdet, der blev stiftet i 2008, mens hendes to brødre er på mændenes førstehold.
"Det er en nærmest uendelig bane, der går i et med naturen".
Fabian Furrer
Selv om niveauet for den fodbold, der spilles her, ikke nødvendigvis er særlig mindeværdigt, så er oplevelsen i sig selv uforglemmelig, og for udeholdet ofte så betagende, at det tager pusten fra dem. Luften er tynd i denne højde, hvilket gør det svært for gæsterne at trække vejret, og det giver hjemmeholdet en fordel sidst i kampen.
"For modstanderne er det sværere", fortæller FC Gspon-forsvarer Diego Abgottspon, der har spillet her i næsten 20 år. "Hvis vi er bagud 5-0 i pausen, så ved vi, at vi kan komme igen og vinde kampen. Vi er et ekstremt stærkt hjemmehold".
Tekst: Kieran Dahl
Fotografering: Dominic Nahr
Skrevet: September 2020