Sæt tempoet ned under måltidet – det virker
Coaching
En mere nydelsesfuld madoplevelse er godt for krop og sjæl. Få mere at vide om, hvordan du rent faktisk sætter tempoet ned.
Hvor ofte har du taget dig selv i at stå hen over køkkenvasken eller scrolle igennem dit feed på de sociale medier (eller, lad os være ærlige, begge dele på én gang), mens du kværner din frokost ned? Hvor mange gange har du suget en smoothie i dig så hurtigt, at det føltes, som om du havde spildt de 50 kroner?
Inden du går i selvsving af skam, skal du vide, at det ikke alt sammen er din skyld. Der er tonsvis af faktorer, der kan få dig til at skovle mad ind i munden, siger kostvejleder Kathleen Melanson, ph.d., som er professor og leder for kandidatuddannelsen i ernæring- og fødevarevidenskab ved University of Rhode Island College of Health Sciences.
Der er selvfølgelig reel sult. Angst, stress og andre følelser, som mange af os er bekendte med i disse tider, kan få os til at skovle måltiderne ind. Nogle er genetisk disponerede til at spise hurtigt. Og så er der vores omgivelser, som er en vigtig ting: Mange af os lærer fra barnsben, at et hurtigt måltid er et effektivt måltid. "Spisning er bare endnu en ting, der skal tjekkes af på to-do-listen," forklarer Melanson.
At spise langsomt ændrer det hele
Ja, der er mange ting, der modarbejder dine intentioner om at skrue ned for spisehastigheden. Hvorfor så overhovedet prøve? For at give dig en bedre mæthedsfornemmelse, eller en bedre forståelse af, hvornår du er mæt, men ikke propmæt.
Det er noget, de fleste af os har mistet evnen til hen over årene, siger Krista Scott-Dixon, ph.d., som er studieleder ved Precision Nutrition. I stedet for at være opmærksom på, om man føler sig sulten eller mæt, har vi lært at forholde os til udefrakommende signaler (som fx "Det er aftensmadstid" eller "Min kæreste spiser, så det skal jeg også" eller "Der er stadig mad på min tallerken"), siger hun. Men at spise langsomt er rent faktisk en matematik-fri form for portionsstyring, som gør dig mindre tilbøjelig til at overspise (selv hvis du havde store planer om en fjerde hotdog).
Det virker, fordi spisning igangsætter en kaskade af kropslige reaktioner: Hjernen opfanger de fysiske signaler (fx at kæbemusklerne trækker sig sammen og afslappes, når du tygger), fordøjelsessystemet gør sig klar til at modtage og bearbejde maden, og til sidst vil dit appetitregulerende system frigive hormoner, der får dig til at føle dig mæt, forklarer Melanson.
I stedet for at være opmærksom på, om du føler dig sulten eller mæt, har vi lært at forholde os til udefrakommende signaler (som fx "Det er aftensmadstid" eller "Min kæreste spiser, så det skal jeg også" eller "Der er stadig mad på min tallerken").
Krista Scott-Dixon
Ph.d. og studieleder ved Precision Nutrition
Men hvis du tømmer din tallerken hurtigere, end det tager at vaske den op, får din krop og hjerne ikke en chance for at registrere, hvad der sker og reagere derefter. Sæt tempoet ned, så er der mindre sandsynlighed for, at du vil overspise nu og her og i fremtiden, siger Melanson.
Sidegevinster? Hvis man skruer ned for tempoet, kan det få fordøjelsen til at gå mere problemfrit, siger Scott-Dixon. Når du hurtigspiser, drøner maden igennem systemet, og din mave og dine tarme er ikke klar til at bearbejde den ordentligt. Du risikerer desuden at kickstarte det sympatiske nervesystem (din kæmp-eller-flygt-respons), hvilket pumper blod væk fra fordøjelsessystemet, og som kan lave kludder i de sammentrækninger, som tarmene skal lave for at transportere maden fremad. Alt dette kan give dig halsbrand, fordøjelsesbesvær og forstoppelse.
Foruden de kropslige funktioner er eksperter enige om, at man kan få mere nydelse ud af at spise langsomt. Studier viser, at folk nyder et måltid mere, når de spiser langsommere, hvilket kan betyde, at man skal bruge færre kalorier for at opnå den samme mængde nydelse, siger Melanson – og det er en stor fordel, hvis du vil passe på vægten, samtidig med at du nyder livet (og det skal du da). Det er også nyttigt, hvis du ikke vil have en alt for fuld mave, inden du skal træne.
Hvis tanken om rent faktisk at sætte tempoet ned giver dig nervøse trækninger, så prøv at se det som en evne, som modne, ansvarsbeviste voksne kan opbygge med tiden. Du gør sådan her.
- Få de mest presserende ting klaret. Du behøver ikke at få gjort alt på din to-do-liste, inden du sætter dig og spiser (ellers ville du nok aldrig komme til at spise). Men du bør forsøge at rydde de mest presserende ting af vejen – som fx at sende en e-mail, der haster, eller at give hunden mad – før du spiser, for bare tanken om at du snart skal gøre noget, kan få dig til ubevidst at spise hurtigere, siger Melanson.
- Glem tiden. Før i tiden var standarden at bruge 20 minutter på hvert måltid. Men Melanson og Scott-Dixon er enige om, at dette råd er forældet. Når man bruger tid som måleenhed, ser man, at folk kan sidde og læse på deres telefon og sluge store bidder, eller de laver andre ting for at slå tiden ihjel – og det står alt sammen i vejen for fordelene ved at spise langsomt, fordi det flytter opmærksomheden fra selve spiseaktiviteten. Hvis man ikke er opmærksom i nuet, er det sværere at mærke, når man er mæt.
Desuden er det ikke alle, der har den luksus at kunne bruge 20 minutter på hvert måltid (bare man kunne). Scott-Dixon anbefaler at tænke på måltidet som en mulighed for at skabe mening, opmærksomhed og ro omkring spiseprocessen. "En måde at gøre det på er, at man tager en dyb indånding, inden man spiser," siger hun. "Så tag en mundfuld mad, og så endnu en dyb indånding." Gør man dette konsekvent – også selvom man til at starte med kun får taget nogle få dybe indåndinger for hvert måltid – kan det hjælpe en til at opbygge en vane med at trække vejret dybt og roligt før og efter hver bid. - Fokusér på at tygge. At tygge maden grundigt hjælper ikke kun med ikke at kvæles i den. Det er også vigtigt, fordi nerverne i kæbemusklerne sender signaler til mæthedscentrene i hjernen, siger Melanson. Det kan hjælpe at tælle, hvor mange gange man tygger, men det er ikke en særlig praktisk strategi, hvis man vil føle sig som et menneske, når man spiser med andre mennesker. I stedet anbefaler Melanson, at man tygger maden, indtil den føles helt glat og blød i munden, og der ingen klumper er tilbage (ikke så ulækkert, når man rent faktisk spiser, på ære).
Nogle madvarer kræver selvfølgelig ikke så meget tyggearbejde, som fx protein-shakes og havregrød. Men selv med disse madvarer kan man imitere tyggeeffekterne ved at bevæge det rundt i munden, inden man synker (igen, det lyder mere ulækkert, end det er i praksis). - Visualisér hver bids rejse. En strategi, som Melanson bruger på de mennesker, der er med i hendes forskningsstudier, er at få dem til at visualisere hver en bid mads vej fra munden til spiserøret og videre til maven, inden de tager næste bid. Det lyder måske lidt sært (og egner sig nok bedst til spisning alene), men dette hjælper til at skabe plads imellem mundfuldene, så man virkelig kan smage og nyde hver bid, siger hun.
- Kom i kontakt med dine sanser. At være tilstede i nuet er vigtigt i forhold til at skrue tempoet ned og lægge mærke til mæthedssignalerne. Derfor er Scott-Dixon stor tilhænger af at lytte, smage og lugte, mens man spiser. Man kan fokusere på knaselydene, madens tekstur i munden, smagen af de enkelte ingredienser eller aromaerne fra maden på tallerkenen.
Scott-Dixon får endda nogle gange folk til at fortælle om deres måltidsoplevelse. "De tager deres telefon og installerer en diktafon-app og kan indtale noget i retningen af: "Nu tager jeg den første mundfuld. Det er yoghurt. Den er lyserød. Og den dufter af jordbær." Du vil måske føle dig helt vildt åndssvag. Men hvis man prøver det et par gange, kan man virkelig få øjnene op for, hvordan det føles at være til stede i nuet, når man spiser, forklarer Scott-Dixon, og så vil opmærksomheden komme mere naturligt med tiden. Om ikke andet kan det måske være en kreativ idé til en date. Eller? - Ryst tilbagegang af dig. Gamle vaner er sejlivede. Hvis du tager dig selv i at guffe i dig, foreslår Scott-Dixon, at du sætter måltidet på pause og mærker efter i kroppen. Vi spænder ofte i musklerne, når vi hurtigspiser, og det kan udløse kæmp-eller-flygt-responsen. Brug et øjeblik på at løsne op – måske endda strække armene eller ryste benene, hvis du har brug for det. Når du vender tilbage til dit måltid i en mere afslappet tilstand, kan det gøre det nemmere at sætte tempoet ned.
Husk også på, at travlhedskulturen har gjort, at "en hurtig bid mad" føles som en helt naturlig ting, så det er helt normalt, at det er svært at spise langsomt i starten. Giv dig selv en chance ved at begynde med mindre udfordrende måltider, såsom aftensmad ved spisebordet. Derfra kan du så arbejde dig op til de mere vanskelige situationer, som fx frokostmåltider ved skrivebordet eller spisning i bilen. Fastfood er ikke forbudt, men hurtigspisning bør være det.
Tekst: Julia Malacoff
Illustration: Gracia Lam
Tag det skridtet videre
Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring restitution, såvel som mindset, bevægelse, ernæring og søvn.
Tag det skridtet videre
Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring restitution, såvel som mindset, bevægelse, ernæring og søvn.