Bryd enhver mental blokering

En overvældende følelse af frygt, så du fryser, idet du skal til at følge efter en mere erfaren ven ned ad en iset skiløjpe. Overbevisningen om, at du ikke kan holde dit oplæg, selvom du har øvet det igen og igen. Når du tier under et opkald med dit nye team, fordi du ikke er sikker på, at du fortjener at være der.

Frygt, tab af selvtillid og følelsen af at være en bedrager kan true dine hårdt tilkæmpede fremskridt. Ofte stammer disse mentale blokeringer fra hormonerne adrenalin og kortisol, som frigives i kroppen i truende situationer eller i situationer med højt pres, forklarer Regine Muradian, PsyD og autoriseret klinisk psykolog med speciale i præstationsangst. Disse hormoner kan aktivere kroppens kamp- eller flugtrespons. Resultatet er en kaskade af fysiske symptomer – øget puls, trykken for brystet og svedige håndflader – og følelsen af, at du er stivnet, eller at "klappen går ned". Men forskning viser, at det er noget, du kan komme ud over.

Du tror måske, at du er den eneste, der kæmper med dette, men mange kan genkende det. "Det er mere almindeligt at stivne under pres, end mange tror. Selv professionelle har oplevelser med, at klappen går ned", siger Greg Chertok, certificeret konsulent i mental præstation, som har arbejdet med atleter inden for højtprofilerede konkurrencer, inklusive OL, Super Bowl og Stanley Cup. (Tænk på, hvor mange store kampe som hold har tabt, fordi de missede bare én scoring).

Disse enkle teknikker til at forstå din hjerne er endnu bedre end at være i godt selskab, så du med selvtillid kan klare den opgave, der står foran dig. Her er et kig på tre almindelige mentale blokeringer, der gør, at klappen går ned, og hvad eksperter siger, du kan gøre for at bryde dem.

Sådan føles det: Du kan ikke præstere, selvom du har øvet dig en million gange.

Derfor sker det: De bedste atleter og de mest succesrige mennesker visualiserer ofte visse udfald, når de skal forberede sig på et vigtigt øjeblik, siger Muradian. Men sådan en høj grad af målbevidsthed kan nemt føre til, at man overtænker og forsøger at kontrollere enhver lille detalje, tilføjer hun.

Når du har øvet noget igen og igen til det punkt, hvor udførelsen er så godt som automatisk, kan overfokusering komme til at gøre mere skade på dit fremskridt end gavn. "Når du bliver besat af at prøve på at kontrollere håndleddet ved et frikast eller gennemsvinget på banen, forstyrres hjernens automatiske mekanismer, og handlingen kan føles fremmed og umulig at udføre", siger Chertok.

Sådan håndterer du det: Først skal du minde dig selv om, at du har evnerne til at lykkes, siger Muradian. For at få den tiltrængte dosis af selvtillid, så tænk tilbage på et tidspunkt, hvor du overvandt en udfordring, siger hun. Ret derefter opmærksomheden udad i stedet for på den handling, du prøver så hårdt på at kontrollere. "Fokuser aktivt på ydre ting som mål, modstandere eller bolden i stedet for på tankeprocessen, da den kan lamme dig", siger Chertok. Det kan være noget så simpelt som at fokusere på din holdkammerat i stedet for på mekanismerne i din aflevering, eller du kan forestille dig, at du snakker med en bestemt person blandt publikum i stedet for at prøve på at huske dine replikker ord for ord.

Sådan føles det: Du nåede hertil – til finalen, den sidste samtalerunde eller prisuddelingen – fordi du var heldig, ikke på grund af dine evner, din udholdenhed eller dit talent.

Derfor sker det: Nogle gange handler bedragersyndromet om lavt selvværd. "Ofte sker det, når en person ikke stoler på sine evner eller føler, at uanset hvad vedkommende gør, så er det ikke godt nok", siger Muradian. Det kan også ske, når du er for optaget af dit image. "Du er måske mere optaget af ikke at tage dig dårligt ud end at vinde", siger Chertok, så når du vinder, føler du dig utilpas.

Sådan håndterer du det: Når du lægger mærke til, at din hjerne er optaget af frygten for, at du er en bedrager, skal du kæmpe imod. "Det er vigtigt at slukke for de negative tanker, da det er dem, der bedrageriske", siger Muradian. En effektiv måde at blokere det dårlige er at tænke over de bedste komplimenter, du har fået for dine evner eller tidligere præstationer, siger hun. Hav tillid til, at de mennesker, du stoler på, vurderer dine evner korrekt.

Og fremfor alt: Husk på, at det er menneskeligt, at klappen går ned, og at de personer, som har gjort størst fremskridt, simpelthen har lært at kæmpe sig igennem det. "I virkeligheden er der ingen, der ved, hvad de laver", siger Chertok. Og når vi husker på det "kan vi udvikle os og forstå vores oplevelse som normal – og fokusere på den opgave, vi står overfor".

Tag den, sorte løjpe.