Never Done Listening

Da Bill Bowerman startede som træner for University of Oregons løbehold i 1948, lignede de fleste løbesko et par gå-i-byen-sko i læder med søm igennem skosålerne. Bill, som hele tiden ville lære nyt, studerede alt lige fra anatomi til materialesammensætning for at finde måder at forbedre datidens designs på. Men når han kontaktede løbeskosproducenter og præsenterede sine idéer, var der så godt som ingen, der gad at lytte.

Så Bill gik i gang ved arbejdsbænken. Uanset om han sammenflikkede et unikt par sko med overdele lavet af slangeskind, hjorteskind eller fiskeskind, eller han trak alle piggene ud af en allerede eksisterende sko for at omplacere dem til en specifik løber, så var målet altid at finde nye måder at gøre sko lettere, hurtigere og mere effektive på.

Hayward Field, den legendariske løbebane ved University of Oregon, var stedet, hvor hans eksperimenter blev afprøvet. Bill havde et lille kontor under tribunen med en dør lige ud til bane 8, som er den yderste bane. Historien går på, at Bill ofte stak hovedet ud ad døren og kaldte på en eller anden intetanende førsteårsstuderende, som så skulle afprøve Bills seneste opfindelse. Uanset om det resulterede i fodkramper i dagevis eller et gennembrud for Bill, bad han altid om en detaljeret tilbagemelding fra sine løbere, og han brugte så dataene, når han lavede den næste udgave.

Da den kommende OL-maratondeltager og University of Oregon-løber Kenny Moore brækkede sin fod på en løbetur, flåede Bill de løbesko, han havde haft på, fra hinanden og opdagede, at det var manglen på svangstøtte i midten, der var medvirkende årsag til Moores stressbrud. Bill gik i gang med arbejdet og lavede en sko med svampegummi i hælen og forfoden, en stødabsorberende indersål og en fast gummiydersål, som Kenny kunne have på, mens han kom til hægterne igen. Resultatet blev med tiden Nike Cortez-skoen, en af de mest ikoniske og mest solgte løbesko, der nogensinde er blevet lavet.

Det var ikke kun løberne fra University of Oregon, der havde glæde af Bills hang til at løse små problemer hver eneste dag. Da tribunen på Hayward Field skulle renoveres, flyttede Bill sin arbejdsbænk ned i kælderen i en hospitalsbygning i Eugene. Bill lavede her sko til de ortopædiske patienter i bygningen, og i bytte fik han lov til at sende sine løbere op til røntgenapparaterne, så han kunne få detaljerede billeder af deres fodknogler, så han kunne lave unikke pigmønstre til hver person.

Efter sigende ville Bill ikke have, at man kaldte ham en "innovatør" og foretrak i stedet at blive kaldt problemløser. Selvom hans arbejde utvivlsomt var med til at skabe en kæmpestor udvikling inden for skodesign, vidste han, at ægte innovation aldrig foregår i et vakuum. Først må man lytte. Så ser man problemet. Så finder man en løsning, og er man heldig, forandrer det verden.