Garima Thakur demonstrerer for Jordens fremtid
Kultur
Mød den 15-årige indiske klimaaktivist, som ikke vil lade sin hjemby glemme den tidligere miljøkatastrofe.
"My Backyard" er en serie om hverdagens atleter, der finder forbindelse og balance i naturens verden.
Før hun overvejede at blive aktivist, var 15-årige Garima Thakur fra Bhopal i Indien allerede opmærksom på klimaforandringer og deres ødelæggende indflydelse rundt omkring i verden. Som 13-årig efterlod de grumme billeder fra dokumentaren "Before the Flood" fortalt af Leonardo DiCaprio hende med en følelse af depression og "klima-angst". Hun indså, at den globale klimakrise ikke kun påvirkede andre mennesker ude i verden. Hun så pludselig, at tegnene på miljømæssigt forfald var nærværende i hendes egen by og land.
"Jeg begyndte at se filmens budskab i de mindste ting: Et dæk, der brændte i vejkanten, et træ, der blev fældet, mennesker, der stod i kø for at hente vand til deres familier", siger Garima. "Det er tegn på en nødsituation, og i Indien er tegnene overalt. Du kan ikke undgå at se dem".
Garima mindes et vandløb, tæt ved hendes bedstemors hjem i Bilaspur-distriktet i den bjergrige, skovklædte stat Himachal Pradesh. "Jeg havde besøgt den på gåture med mine fætre og kusiner. Der var næsten ingen mennesker der, og vi kunne lege frit. Du kunne se fisk i vandet", mindes hun med glæde.
I dag er det dyrebare sted fra hendes barndom blevet asfalteret, og i stedet for et vandløb i bevægelse, som understøtter liv, "er der blot en stagneret vandsamling ved siden af vejen", siger Garima. "Jeg var omkring 11 år gammel, da de byggede vejen. Jeg havde kun besøgt vandløbet i et par år, men at se, hvad der skete med det, ramte et ømt punkt".
"Jeg håber virkelig, at en lovgiver eller politisk leder en dag vil passere mig, stoppe op og spørge mig om, hvad jeg laver, og så virkelig lytte til, hvad jeg har at sige".
Garimas oplevelse vil ikke være usædvanlig, hvis foranstaltninger ikke bliver taget. Det vil være umuligt at gå, løbe eller dyrke sport udenfor uden ren luft og en sund planet.
Garima har også været vidne til alternativet og set fordelene ved et blomstrende miljø. I en stor del af sin barndom flyttede Garima rundt på grund af sin fars arbejde i militæret og boede i byer, der ikke havde en plads på Indiens forureningskort. "Jeg var så heldig, at jeg voksede op i meget grønne byer som Dehradun og Dharamkot, hvor jeg gik lange ture om aftenen og inhalerede den rene luft. Det fik mig til at føle mig frisk og energisk". Da de flyttede til en større by, savnede hun udendørslivet. Garima planlægger nu at flytte tilbage til Dehradun, mens hun fortsætter sine studier.
Garima er efter en nyfunden følelse af ansvarlighed og er med hendes minder fra de formative år i naturen blevet en af de mange unge kvinder over hele planeten, der følger i den svenske aktivist Greta Thunbergs fodspor og råber vagt i gevær over klimaforandringerne. Og da videnskab ikke er hendes stærkeste side, bliver Garimas mål forfulgt ved hjælp af et andet aspekt af klimakrisen: lovgivning.
Med en nøgtern ærlighed, der ikke modsvarer hendes alder, siger hun, "miljøforvaltning er min hovedinteresse. Det er sådan, jeg ser mig selv gøre en forskel i verden og forstærke mit budskab omkring den globale klimakrise". Garima lader til at være helt bevidst om størrelsen af denne udfordring.
Faktisk er Garima allerede i gang med at forberede sig til en eksamen, der kan sikre hende en plads på jurastudiet på et af Indiens prestigefyldte universiteter kaldet National Law Universities. En af grundene til, at hun vælger forvaltningsvejen, er historien om Bhopal, hvilket, i hendes egne ord, "er byen, hvor jeg fandt min aktivisme".
Natten mellem den 2. og 3. december 1984 led byen Bhopal i den centrale indiske stat Madhya Pradesh, hvad der nu bliver anset som en af historiens værste menneskeskabte katastrofer. Omkring 40 tons giftig gas lækkede ud fra et pesticidanlæg i hjertet af den gamle by, hvor den øjeblikkeligt dræbte tusindvis af mennesker. Tusinder flere døde i de følgende år og årtier af følgesygdomme og kroniske helbredsproblemer forbundet med direkte og indirekte eksponering. Nogle velfunderede skøn sætter dødstallet fra katastrofen til at være 25.000 liv eller mere.
Selvom hun blev født nogle årtier efter katastrofen, er Garima meget bevidst omkring denne skæbnesvangre nat i 1984 og de miljømæssige reformer, der fulgte efter. "Jeg vil gerne forstå de her love bedre, for at se om de kan implementeres med en endnu større indflydelse end hidtil", siger hun.
Mens hun forbereder sig på en mulig karriere indenfor jura, bruger Garima hver fredag på at demonstrere på VIP Road, som ligger 20 minutter fra pesticidanlægget. Den unge miljøforkæmper er det mest genkendelige ansigt på Thunbergs globale Fridays for Future-bevægelse i Bhopal.
Siden hun begyndte sidste forår har Garima ikke misset en eneste dag af "Day of Revolution", uanset om der er sol, regn eller kulde. Til tider ledsaget af sine venner eller forældre, dog for det meste alene, er Garima bevæbnet med intet andet end sin stå-fast-på-det-attitude og et papskilt med ordene "Klimastrejke!" skrevet med tykke, sorte bogstaver.
De fleste mennesker på hendes alder i Indien bliver opfordret til at forfølge den akademiske vej ved udenadslære i skolen, men Garima har valgt at bryde reglerne. Hun håndterer verdens mest presserende bekymringer uden for klasselokalet. "Hvis jeg kunne være med til at skabe en skærpet bevidsthed hos vores ledere eller hos mine klassekammerater, om hvad der er på spil for vores generation, så har alle de timer, som jeg har brugt, været godt givet ud".
I disse dage er Garimas største bekymring, det der udfolder sig på den anden side af verden: Skovbrandene, der i de seneste år, har taget til i styrke langs USA's vestkyst. Det er billeder, der har indprentet sig i hendes bevidsthed. "Når jeg tænker på klimakrisen nu, så tænker jeg på ild", siger hun. "Hvis det giver genlyd hos mig, så er det, fordi jeg ved, hvordan det er at blive kvalt i luften, jeg indånder".
Garima ser tragedien for mere end tre årtier siden i sin hjemby Bhopal, som et varsel om, hvad der vil ske i verden, hvis ingen verdensledere handler snart. "Vores luft vil ikke være til at indånde, vores vand vil være udrikkeligt. Ingen fisk i vandløbene, ingen afgrøder på markerne", siger hun. "Hvad kan være mere vigtigt end at stoppe det fra at ske?"
Men det er en anden vision, der holder hende motiveret. "Der er det her scenarie, som jeg bliver ved med at se for mig selv", siger hun. "At en lovgiver eller politisk leder en dag vil passere mig, stoppe op og spørge mig om, hvad jeg laver, og så virkelig lytte til, hvad jeg har at sige".
Tekst: Prayag Arora Desai
Fotografi: Dolly Haorambam