Mød Englands første Hijab-bærende kampdommer

Med mere end 20 børn løbende rundt på en fodboldbane, lektier, der hober sig op derhjemme og fuldt program som kampdommer skulle man tro, at Jawahir Roble, bedre kendt under kælenavnet JJ, ville være klar til at tage en pause. Men alle, der kender JJ, ved, at hun altid har et gigantisk smil på, fløjten hængende om halsen og en positiv holdning, der er særdeles smittende.

Som flygtning fra Somali har Jawahir brudt barrierer ved at blive Englands første kvindelige hijab-bærende kampdommer. Men lige så meget hun end elsker at dømme kampe og spille spillet, har det at træne andre altid haft en speciel plads hendes hjerte, idet hun udtaler: “Ikke mange børn i mit lokalområde spiller fodbold, det gælder især piger. Det ville jeg gerne ændre på, og derfor startede jeg et pigehold. Så ville jeg gerne starte et hold mere og et mere. Og nu tager det fart her i området. Det er drømmen”. Hun skabte holdet i sit lokalområde som en måde til simpelthen at få sine 7 niecer ud af huset – og det er hurtigt vokset til at være en oase for børnene og familierne i hendes lokalmiljø.

På ægte JJ-vis rækker hendes træningsstrategi langt ud over fodboldbanen. Hun støtter konstant sine hold på alle områder i deres liv og fortæller dem: "Hvis du nogensinde får brug for nogen at tale med, så er jeg her for dig, helt bogstaveligt. Dine hemmeligheder er i sikkerhed hos mig. Hvis der er noget, du ikke har lyst til at dele noget dine forældre, og du har det hårdt, så er jeg her”. Vi vendte historien mod hendes største fans, dvs. et af de hold, hun træner, for at lade dem spørge “Coach JJ” om hvad som helst, de havde lyst til. Hør her, hvad de spurgte om.

Khadija: Hvorfor ville du være kampdommer?

JJ: Da jeg blev spurgt, om jeg ville være kampdommer, havde jeg aldrig troet, jeg ville kunne gøre det. Men at se de overraskede ansigtsudtryk på de små piger, som jeg var kampdommer for, og hvor taknemmelige de var over at se mig som en kvindelig kampdommer, det fik mig til at fortsætte. Efter det begyndte jeg at træne voksne og gøre mere udfordrende ting.

Khadija: Hvem kan du bedst lide at træne? De større børn eller os?

JJ: Jeg kan bare godt lide at træne fodboldspillere. Jeg føler, det er mere tilfredsstillende at træne yngre, fordi jeg ved, at når jeg træner jer, så sætter I pris på det og kan lide spillet endnu mere. Med voksne er det sådan, at de jo allerede kan lide spillet; de ved hvad de vil. Men med jer handler det blot om at få jer på rette spor, så I bliver vilde med fodbold og gør fodbold til jeres drøm.

Ilham: Hvad inspirerede dig til at begynde at spille fodbold?

JJ: Blot at jeg kunne lide at spille fodbold, og jeg vidste, at jeg gerne ville være fodboldspiller en dag. Så jeg videreførte drømmen, og jeg begyndte på det.

Ilham: Var du nervøs, da du skulle være kampdommer i din første store kamp?

JJ: Ja, jeg var meget, meget nervøs. Mit første kampdommerjob var ok, fordi det var små piger. Til min første herrekamp tog jeg mine søskende og mine kusiner med, så de kunne se mig, fordi jeg havde brug for opbakning, og de var der for mig.

Salma: Hvem lærte dig, hvordan man bliver kampdommer?

JJ: Det lærte jeg nok ved at se på andre kampdommere. Min yndlingskampdommer er Mark Clattenburg. Jeg ser ham meget. Jeg ser også en masse andre kampdommere – Premiere League-kampdommere og kampdommere fra andre store ligaer. Under kampene ser jeg på kampdommerne og også på spillet.

Salma: Hvad er den største kamp, du nogensinde har dømt?

JJ: Den største kamp, jeg nogensinde har dømt, var en velgørenhedskamp. Jeg tror, det var den største kamp for mig, fordi det var på Dulwich Hamlet Stadion, og det var første gang, jeg var kampdommer på et stadion.

Adnan: Hvilen ligadommer inspirerede dig?

JJ: Jeg kan nævne tre! Pierluigi Collina, Mark Clattenburg og Michael Oliver.

Adnan: Er dit yndlingshold Liverpool?

JJ: Det er et meget ømfindtligt spørgsmål. Det varer jeg på en anden dag!