Parret, som er ved at ændre musik- og modelverdenen

Deba Hekmat og hendes partner, Tom Austin, har ingen tid at spilde.

De kreative teenagere, som er henholdsvis model og musiker, siger, at den her lockdown har været en tid, hvor man kunne have vanskelige samtaler om racisme og social reform, men også presse dem selv inden for deres karrierer. I fremtiden vil de gerne kunne sige, at de brugte denne tid til at sætte deres aftryk.

"Jeg ønsker ikke at se tilbage og tænke: 'Yo, jeg havde tre måneder, hvor jeg bare lavede ingenting, og ikke gjorde noget'", siger Tom, en rapper fra en lille by en time nord for London, der optræder under navnet Niko B. ”Så ja, jeg har været på mit soveværelse og prøvet at få mange ting ud. Jeg elsker at lave ting, der ikke eksisterede for fem minutter siden".

Disse ting inkluderer to hitsingler, der begge har millioner af streams. I mellemtiden går Deba sin egen vej som model og aktivist. Efter at have sluttet sig til et modelbureau gennem Instagram bruger hun nu sin voksende platform til at skubbe forældede skønhedsstandarder i baggrunden i den kreative industri. Oprindeligt er hun fra Kurdistan men bor nu i London, hvor hun jævnligt er vært for regelmæssige samtaler på Instagram med sine jævnaldrende om nogle af de udfordringer, som deres generation står overfor.

"Det kan være så svært at føre en samtale om race og lighed, men det er så ekstremt vigtigt", siger Deba. "Jeg har altid været meget højlydt om ting, jeg tror på, men i løbet af de sidste par måneder er det blevet forstærket til et helt andet niveau".

Parret, der først fandt sammen gennem Instagram, og hvis forskellige kreative sysler trodser traditionelle kasser og mærkater og enhver almindelig vej, taler med os om, hvordan det at ændre verden kræver at være sårbar i sin støtte til andre, og hvordan deres generation er klar til at tage udfordringen op.

Ligsom så mange andre i disse tider mødtes I to på sociale medier, ikke?

Tom: Hun havde en ven, som jeg var venner med, og jeg var sådan lidt: "Ja, hun er vild". Og jeg fulgte hende skam allerede, så jeg var nødt til at lave tricket med hurtigt at stoppe med at følge hende for derefter at følge hende igen, så hun så det. Det virkede ikke, så jeg prøvede 5-10 gange mere. Endelig svarede du måske den 11. gang og nu, ja.

Deba: Nu er vi her.

Og også tro mod disse tider er I begge kun 19 og alligevel allerede involverede i så mange forskellige projekter. Hvordan vil I beskrive jeres arbejde?

Deba: Først og fremmest er jeg model. Så jeg laver modelarbejde. I løbet af de sidste par år har jeg været i stand til at finde min stemme i branchen og skabe en platform, hvor jeg arbejder for unge, farvede kvinder og unge som mig i denne branche i håb om at gøre den til et bedre sted.

Tom: Musik er helt klart øverst på listen [for mig]. Men igen, gennem musik kan jeg også nå alle de her andre kreative udtryksformer. For eksempel instruerede jeg en af mine musikvideoer. Så jeg laver musikken, og jeg laver også al cinematografien ved siden af. Og så planlægger jeg også fotosessionen til coveret. Og så designer jeg måske også et bestemt stykke tøj til at bære i den video. Uanset hvilken kreativ dør der er, så vil jeg sparke den ind og træde gennem den. Om det så er musik, film, mode ... Jeg hader ordet "mode" ... bare tøj, fotografering. Ja, alt, egentlig.

Deba, hvordan har din rejse været med at fremme repræsentation som kvinde fra Mellemøsten i den kreative industri?

Deba: En af de største årsager til, at jeg på en måde begyndte at gøre alt, hvad jeg gjorde, er, at da jeg voksede op, så jeg ingen online, der var kurdiske eller mellemøstlige, som udførte den slags arbejde, jeg udførte. Og det var ikke kun mig, der var også mange af mine venner, som ikke så sig selv blive repræsenteret. Det var virkelig nedslående, fordi vi alle er unge piger, og de kvinder, som vi fik at vide, at vi skulle se op til, var alle blonde med blå øjne, den meget traditionelle vestlige ideologi om skønhed, og den findes ikke. Det er sådan et vanvittigt koncept. Det giver ingen mening.

Så vi er nødt til at bane vej for flere slags skønhed i vores branche. Og lige nu føler jeg, at vores branche bliver lidt mere forskelligartet, men kun på min side af tingene, der drejer sig om modelarbejde og på casting-siden. Det næste skridt nu er at se, hvad vi kan gøre i produktionen. Bag kulisserne er det stadig ekstremt hvidt. Vi kommer ikke til at bevæge os fremad, for det er fint at have en rollebesætning på 12 sorte modeller. Men hvad er pointen, når hele produktionen og teamet bag det er hvidt? Autentisk repræsentation kan ikke bare være performativ. Vi er nødt til at gøre det fair for absolut alle.

Hvordan har responsen været på dit arbejde med at ændre de forestillinger inden for jeres respektive industrier med musik og som model?

Tom: For mig har det været meget Marmite. Enten forstår folk det, ellers gør de bare ikke. Nogle mennesker kunne være sådan lidt, "Hvordan er denne musik? Tag mig tilbage. Hvordan er denne musik i dag?" Eller folk er meget: "Åh, dette er genialt. Det lyder som intet, der findes i forvejen". Okay, så det lyder som intet, der allerede er derude. Og nogle ser det som noget positivt, og andre ser det som noget negativt. Det hele afhænger bare af, hvordan deres hjerner fungerer. Det er et godt diskussionsemne, min musik. Jeg kan godt lide at høre folks tanker om det. For jeg lader altid folk selv bestemme, hvad min musik er for dem.

Deba: Det har været meget blandet. Jeg møder masser af mange unge piger, som siger: "Tusind tak". Jeg synes, det er smukt. Og for mig er det bogstaveligt talt den eneste grund til, at jeg prøver at lave nogle ændringer.

Tom: Ja, Deba er for vild. Hun plejede altid at sige til mig: "Da jeg var yngre, ville jeg ønske, at der var mere repræsentation af mig, eller piger med stort hår eller tykkere øjenbryn eller hvad som helst". Og så viser hun mig en kommentar eller besked fra en pige, der siger: "Jeg er altid blevet mobbet pga. mine buskede øjenbryn, og du fik mig til at føle, at jeg kan omfavne dem". Og det er utroligt. Deba har gjort det for nogen.

Deba: Hvis jeg bare kan gøre én mere pige komfortabel med den måde, hun ser ud, er det fantastisk for mig. Og ikke kun på grund af mit udseende, men min arv. Jeg blev kaldt en terrorist hver dag. Jeg plejede at blive kaldt en gorilla eller Chewbacca. Det gjorde ondt at blive kaldt disse forfærdelige, forfærdelige ting, bogstaveligt talt bare fordi jeg har et par ekstra hår på mine arme og lignende. Men jeg vil gerne begynde at se, piger komme ud på den anden side lidt stærkere.

Hvorfor tror I, jeres generation er i stand til at have forbindelse med så mange mennesker på så massiv en måde?

Tom: Det er bare kraften i sociale medier, tror jeg. Før i tiden måtte min far, hvis han skulle have 100 mennesker til at se noget, printe 1.000 plakater og gå rundt og gøre alt arbejdet med at hænge 1.000 plakater op. Jeg deler en historie, en begivenhed, enhver kan oprette en Instagram-story eller hvad som helst. Og inden for fem minutter kunne 5.000 mennesker have set den. Ved du, hvad jeg mener? Mængden af muligheder og døre, der kan åbnes gennem sociale medier og ændringer, der kan ske gennem sociale medier, er sindssyg.

Deba: Ja. Det er vanvittigt. Sociale medier er en underlig størrelse. Du kan enten bruge det på den bedste måde, du kan enten tjene penge eller sprede information eller hjælpe andre mennesker, eller du kan bruge det til at grave dig ned i et dybt hul, der bare er virkelig selvdestruktivt. Men det handler om at træffe det valg og stille spørgsmålet: "Hvorfor er jeg her på min telefon? Hvad skal jeg få ud af det?"

Så hvis det tilskynder til forandring, tilskynder folk til at uddanne sig selv, er det, hvad jeg vil lægge derude. Jeg ønsker ikke at gå på sociale medier for bare at scrolle uendeligt og have ondt af mig selv over, hvordan jeg ser ud, eller hvordan jeg er, eller hvor mange penge jeg har, eller vi ikke har.

Hvis du er online, kan du lige så godt tale med nogen og have en værdifuld samtale om noget i stedet for bare at glo på din telefon i én uendelighed.

Ud over sociale medier ser der også ud til at være dette drive, denne hungren, især efter forandring og at ændre status quo, uanset hvor det måtte være. Folk lytter. Hvordan tror I det kan være?

Deba: Jeg tror, vores generation er... ikke ekstremt træt, men jeg føler til en hvis grad, at vi helt sikkert har fået nok, og nu er det op til os. Det er det virkelig, ved du hvad jeg mener? Og vi er den generation, der forhåbentlig vil være omdrejningspunktet for forandring.

Du ser disse unge hvide børn have disse super, super, super hårde samtaler med deres forældre, som slet ikke er enige med dem. Vi har set så mange videoer af disse børn, der taler med deres forældre og går ind i argumenter om denne slags ting. Men vi har brug for det, så det er nødt til at være ubehageligt.

Jeg har altid været meget højlydt om ting, jeg tror på især lighed og race. I løbet af de sidste par måneder er det blevet forstærket til et helt andet niveau. Og jeg tror, en af grundene til det er, fordi vi alle er spærret inde. Så når du har al denne opbyggede vrede og arrigskab, og den ikke har noget sted at gå hen, skal du sætte den til et eller andet sted.

Endelig, ud over de millioner af mennesker, I kan oprette forbindelse til hver dag, hvordan finder I så støtte og kollektiv kraft i hinanden?

Tom: Alt hvad jeg laver, viser jeg straks til hende. Jeg sætter meget pris på hendes mening. Det skubber også én i en retning. For når du laver noget, ser du frem til at vise det til nogen, ikke? Jeg mener, det er ikke kun dig, der nyder det.

Deba: Vi er begge meget forskellige; vi laver begge vores egne kreative ting. Når han ser mig klare mig godt, motiverer det ham til at gøre det bedre. Hver gang jeg ser ham få et nyt job, eller opnå et eller andet, har jeg det sådan: "Godt gået. Det er virkelig sejt". Og så tænker jeg på måder, jeg kan forbedre mig selv på, for jeg føler, han inspirerer mig. Tom er min inspiration. Det er dejligt.

Tom: Det var så sejt, da du sagde det.