Der var engang en pige, der var splittet imellem to sportsgrene. Som blot 17-årig var Jackie i gang med at opbygge en karriere som fodboldspiller og judoka – titlen på en person, der udøver judo, som er en type kampsport fra Japan.

Jackie kom på sit første professionelle fodboldhold som teenager, og hun fortsatte med at konkurrere i nationale judoturneringer, når det var muligt. Men efter en turnering måtte Jackie fortælle sine fodboldtrænere, at hun havde brækket hoften under konkurrencen, og at hun ikke kunne spille. Hun vidste, at det var tid til at træffe et valg.

Hun overvejede sine muligheder. Fodbold var bare så spændende: Lysene! Hastigheden! Sammenholdet! Men hun følte sig også draget af judos omhyggelige disciplin. I judokampe var det bare Jackie og modstanderen, ingen distraktioner.

"Inderst inde tror jeg altid, jeg har vidst, at det skulle være fodbold."

Jackie var ikke sikker på, at hun var parat til at beslutte, hvilken af sine to passioner hun skulle satse på resten af karrieren. Med fodbold vidste Jackie, at hun kunne komme til at spille i vigtige turneringer som EM og VM for kvinder. Med judo var hun godt på vej med OL.

Hun tænkte og tænkte og prøvede at forestille sig en fremtid inden for begge sportsgrene. Hun genkaldte sig rusen, når hun knaldede bolden forbi målvogteren, og glædesfølelsen af at gribe fat i modstanderen og smide vedkommende ned på måtten. Hun traf sin beslutning.

Og når Jackie i dag løber ind på banen, fortryder hun ikke sit valg. Når hun og holdkammeraterne er i sync, arbejder de sammen i perfekt harmoni og afleverer og scorer og griner sammen efter en succes. Hun har allerede været med (og vundet!) ét EM for kvinder, og hun er klar til at spille for sit land igen!