Træn din hjerne til at fortsætte

Forestil dig at løbe 160 kilometer i ét stræk. Det er lidt mindre end fire maratoner i træk og lidt mere end afstanden mellem New York City og Philadelphia. Hvis du holder et fast tempo på 8 til 8:30 minutter per 1,6 km, betyder det, at du starter kl. 9 om morgenen og ikke stopper før kl. 9 om aftenen. Ikke noget problem, vel?

01. Hold fast i årsagen.
Et nyligt studie publiceret i "Psychology Research and Behavior Management" konkluderede, at mens kort-distanceløbere hovedsageligt er drevet af håndgribelige resultater, så som at vinde løb, så ser ultraløbere en mening med at presse deres mentale og fysiske udholdenhed, og gerne sammen med andre, der gør det samme. Forskerne formoder, at det kan hænge sammen med den livsstil, som ultraløb kræver.

Laney siger, at han løber meget, meget langt, fordi han virkelig nyder alt ved det. "Jeg elsker at løbe", siger han. "Jeg elsker at træne hårdt. Jeg elsker at være i bjergene. Mit samlede mål er at fokusere helt og holdent på, hvad jeg gør. Som Churchill sagde: Jeg vil gerne ‘beordre øjeblikket til at forblive’".

McRae, støtter imidlertid det kammeratskabsmotiv, der blev identificeret i studiet, og nedtoner aktivt sine vundne stykker metal (som omfatter 11 førstepladser). "Det, der virkelig får mig til at fortsætte, er, at når jeg gennemfører en ultra, så er jeg forbundet med andre løbere fra hele verden", siger hun. "Jeg elsker, at jeg kan bruge min sport til at møde nye mennesker og forhåbentlig inspirere og opmuntre dem på vejen. Det betyder altid mere for mig end medaljer".

Tænk på en ultramaraton som en metafor for et hvilket som helst langsigt mål, uanset om det er en udfordring omkring 30-dages sund spisning eller at lære et nyt sprog. Ved at finde motivation i selve oplevelsen frem for resultatet, eller føle sig forbundet med nogen, der har sat sig de samme mål, vil du have større chance for at opnå det overordnede mål.

02. Planlæg efter det værste.
"Du skal forvente at blive udfordret på måder, du aldrig før har prøvet, for at nå gennem en ultra", siger McRae. "Når du når til 114 km, og stormen rammer, eller når du skal op ad endnu et bjerg, eller du har ondt i maven, sådan noget sker jo. Så du skal være mentalt forberedt på dem".

Laney træner sin hjerne til bedre at kunne håndtere den uundgåelige smerte under et løb: hyppige isbade. "Jeg fylder et badekar med isvand og sidder bare i det", siger han. "Efter fem minutter kæmper jeg med min hjerne, der siger: ‘Kom ud herfra! Du skal ud!’ Men jeg sidder bare og tager det ind, sommetider i op til 15 minutter. Jeg beroliger mit åndedræt. Jeg kommer til et punkt, hvor jeg tænker ‘Nej, du har det fint’".

Dermed ikke sagt, at du skal lave dig selv om til en ispind for at skabe viljestyrke. Du kan starte med at øve dig på en psykologisk teknik, der kaldes "realistisk optimisme", eller du kan lave en mental gennemgang af hver eneste lille ting, der kan gå galt, og udvikle en beredskabsplan for hver af dem. På den måde er du mindre tilbøjelig til at blive kørt ud på et sidespor, når noget går skævt.

03. Se det for dig, så gør det.
Ligesom de fleste eliteløbere udøver både McRae og Laney en vis form for visualisering før et løb. "Jeg elsker at lave ruterekognoscering", siger McRae. Jeg forestiller mig hver eneste del af ruten, når jeg går i seng, hvor hver bakke er, hvor hjælpestationerne er. Jeg foresiller mig selv løbe ind til hjælpestationerne, og hvad jeg helt præcist vil gøre på hver af dem".

Laneys tilgang er imidlertid lige præcis, som du ville forvente af en atlet, der sidder i isvand for at styrke sine nerver. "Jeg går direkte til problemet", siger han. "Jeg ved, jeg ikke behøver øve den del, der handler om at have det godt, så jeg forestiller mig selv meget varm og meget, meget tørstig, og min mave føles super dårlig. Og jeg er 8 km fra en hjælpestation".

Begge løberes visualiseringsformer tjener samme formål: at gøre deres sind klar til det forventede og uventede, så når tiden kommer, er deres reflekser skarpere, og deres fokus stærkere. Og det gælder ikke kun for episke løb. Aftenen før du skal løbe en morgentur, så prøv at forestille dig ethvert sving, vinden på din hud og hver sang på din playliste. Når du snører dine sko om morgenen og sætter i gang, så hold øje med, om du måske bevæger dig lidt hurtigere, eller om du bare har det sjovere.

04. Vær din egen træner.
"Det er virkelig vigtigt at huske på, at det er dig, der bestemmer turen", siger Laney. "Hvis du siger til dig selv: 'Det bliver bedre’, og: ‘Dette er bare, hvad der sker’, giver du dig selv noget kontrol tilbage, når det hele begynder at føles lidt svært". Når Laney siger, "bare sig til dig selv", henviser han til en praksis, der er kendt som "indre dialog", en strategi, der nærmest er et must, når du er alene med dine tanker i timevis (du ved, som under en ultramaraton). Dette betyder, at du bevidst former din indre dialog og inspirerer dig selv, når du har mest brug for det.

McRae praktiserer også en indre dialog. "En af de stærkeste ting, jeg siger til mig selv, er: 'Tænk ikke, bare løb'", siger hun. "Mange gange kan dine tanker også være din største fjende. Du kan blive fanget i, 'Åh det her får aldrig en ende'. Men hvis du kan sætte dig ud over det, så når du frem til mållinjen. Det kommer til at være fantastisk".

Essensen er, at uanset hvor svært øjeblikket er, så er det blot et øjeblik. Prøv at minde dig selv om det, næste gang en træning, et løb, en kamp eller nyhedscyklus bliver hård. Hvis det kan få Laney og McRae gennem 12-timers løb, kan det også hjælpe dig gennem en hård dag.