How We Play: Gadetennis

Hvis vejen er flad, jævn og uden huller og parkerede biler, så er den velegnet til gadetennis. Traditionelt har spillere tegnet en bane på 3 x 6,5 meter med et stykke kridt. Et "net" sættes sammen af krydsfiner, der skal være ca. 20 cm højt og mindst 2,5 meter i bredden. Banerne males i stadigt højere grad på dertil indrettede områder ved siden af fodbold- og basketballbaner. Typisk i de gule og blå farver fra Barbados' flag.

• Scor 21 point (med en føring på mindst 2 point).
• Ram banen inden for linjerne med tennisbolden.
• Undgå nettet.
• Fald ikke.

• Et sæt består af tre partier, der spilles til 21 point.
• Spilleren, der først vinder to partier, vinder kampen.
• Serv- og pointsystemet er det samme som i bordtennis.
• Bolden skal ramme banen, før man slår til den.
• Man scorer et point, hvis modstanderen skyder bolden i nettet, rammer uden for banens linjer eller lader bolden ramme banen mere end én gang på sin egen side.

Mexican er en kending blandt publikum ved gadetennis-turneringer over hele øen. Den velkendte Soca-musikant har siden barndommen fremstillet ketsjere i massivt træ, som han selv plejede at spille med sammen med sine venner.

"Man sliber kanter sådan her", fortæller Mexican, mens han lader en tommelfinger glide over de bats, han har skåret ud. En af grundene til, at gadetennis er så populært, er dets tilgængelighed: intet behov for fancy udstyr. Denne simple ketsjertype bruges stadig i dag. Tennisboldene? "Du skal skrælle filten af fra toppen", fortæller han. Die-hards inden for gadetennis insisterer på, at boldene er hurtigere på den måde.

Gadetennis startede tilbage i 1930'erne som en reaktion på de socioøkonomiske barrierer, der forhindrede mange lokale i at spille tennis på græs. Da øen opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1966, holdt mange engelske traditioner som tennis på græs og cricket ved.

Det postkoloniale samfund var både racemæssigt og socialt opdelt. "Gadetennis blev anset for at være de fattiges sport", fortæller Dale Clarke, der driver Professional Road Tennis Association. "Men det er en oprindelig Barbados-sport, så det burde være i alle barbadianeres DNA".

I mange år blev gadetennis først og fremmest spillet i de fattigere nabolag, men nu bliver det spillet på hele øen. "Det er godt at se, at man i næsten alle kvarterer kan se folk spille gadetennis", fortæller Dale. "Sportens vækst har været fantastisk. Folk har malet baner. Det er dejligt at se så mange spille det for at få motion".

Dale fører an for at etablere sporten både for eliten og den brede befolkning: på lokale skoler og med lokale coaching-faciliteter til børn og samtidig som en professionel sport i Barbados og uden for landets grænser.

Han arbejder hårdt på at finde private sponsorer til sine turneringer, der spilles på projektørbelyste baner foran et betydeligt publikum. Der er nu en lille professionel turnering på øen – og Clarke har haft nogle af spillerne med til internationale opvisningsturneringer i USA og Filippinerne, hvor de har repræsenteret Barbados.

Barbados' bedste spillere skriver historie i øjeblikket. De definerer sportens nye generation af spillere og udvikler sporten for deres land og for resten af verden. Selvom denne gruppe af spillere ikke er berømtheder som topspillerne i andre sportsgrene, så er de top-professionelle atleter, med professionelles fokus og færdigheder, hvis ønske om at udvide opfattelsen af deres ønation skaber resultater.

Der er en grund til, at han bliver kaldt "Venom". Mark er øens stærkeste gadetennisspiller. Han har et hus ved stranden i Brandons Beach, St. Michael, som er fyldt med trofæer. Han er en berømthed her og i øjeblikket sportens eneste fuldtids-sponsorerede professionelle spiller. Men det kræver hårdt arbejde at holde sig på toppen, når der er unge stjerneskud, der vil have din krone. Hvordan holder han sig på toppen? Ved at slå modstanderne, mens de sover. Mark står op kl. 04.00 hver morgen for at gennemføre et hårdt træningsprogram.

Som 14-årig brugte Dario alle sine aftener på at se gadetennis på asfaltbanerne tæt på sit barndomshjem. En dag spurgte en af hans venner, om han ville spille. Det blev begyndelsen på et nyt kapitel i bajansk historie. I dag er han den fjerdehøjest rangerede spiller på øen. "Der er ikke ret mange her på øen, der har slået mig. Dem, der har, kan tælles på én hånd", fortæller han.

En stor del af Sheldenes træningstid bruges på at spille mod de bedste mandlige spillere på øen. "Sportens elite har det med at holde sammen", fortæller hun med et grin. Hun dominerer kvindernes turnering i øjeblikket og er den fødte entertainer: "Publikum elsker at se de store slag".

Sheldene vil bruge sin status til at få flere piger ind i sporten. "Der er nu omkring 20 kvinder i A-rækken [øens bedste spillere], men der kan være op til 80 herrespillere i A-rækken", fortæller hun.

Omkring de indendørs baner, hvor top-spillerne mødes, svarer omgivelserne nok ikke til de flestes forestillinger om ideelle træningsforhold. Der spilles kort, og Shakeem Nurse, der er et af sportens unge talenter, får klippet håret. Men for gadetennis, der spilles midt i folks daglige gøremål, repræsenterer det netop, hvad man kan forvente ved kampene, som også er mødested for øens indbyggere.

Mens den professionelle konkurrence vokser, spilles den version, som virkelig definerer sporten, stadig rundt om i gaderne, hvor huller og forbipasserende er en del af spillet. Banerne har længe været knudepunkter for lokalsamfundet.

Tilbage i The Pine fyldes luften af duften af budding og souse (caribisk grisesylte). Folk kommer og går, stopper for at se et parti eller to og giver lidt gode råd imellem deres ærinder og besøg hos venner. Kampen afvikles midt i det hele.