Mekdela Maskal genfinder sig selv og genopretter forbindelsen til sin historie i Californiens bakkelandskab
Kultur
Klimajournalisten genfandt konturerne af sin kultur og barndom, da hun forlod sin lejlighed i Brooklyn for at finde mere plads og få en bedre selvfornemmelse i Nordcalifornien.
Homegrown er en serie af fortællinger fra personer i det sorte og afrikanske diaspora, som på hver deres måde bevarer og ærer deres kultur og rødder gennem deres mangefacetterede identiteter og livsstile.
Mekdela Maskal ser sin tilbagekomst til Grass Valley i det nordlige Californien som en form for tilbagevenden til sin egen krop. Sidste sommer pakkede den tværfaglige kunstner og redaktør sin lejlighed i Brooklyn ned for at få et roligere tempo i livet.
Flytningen bragte hende også tilbage til sine barndomsrødder. For 20 år siden købte hendes far et område i Grass Valley i forlandet til Sierra Nevada-bjergene og byggede et hjem for at hylde sit hjemland, Etiopien, og for at leve i overensstemmelse med naturen. Mekdela og hendes søskende tilbragte deres weekender og somre hos deres far, og sådan bevarede de værdierne på tværs af generationer og kontinenter. Her tog de udelivet til sig og stod på ski, øvede bueskydning, klatrede i træer og gik langs vandløb.
"Jeg føler ærligt talt, at jeg er der, hvor jeg skal være lige nu ... Jeg er på vej til at finde mere formål uden for mit arbejde her end tidligere".
I dag arbejder Mekdela fra sit afslappede hjem som kunderedaktør inden for klimaforandringer. Hendes arbejde fokuserer på miljøet, og selv er hun bevidst om at genopbygge og bevare sit eget forhold til området. Hun er også bevidst om den mentale og fysiske styrke, som området giver hende, og hendes pligt til at kultivere den.
Gennem levende refleksioner med fotos af June Ferreira Canedo de Souza deler Mekdela, hvordan hun genopdager sin forbindelse til udelivet i Grass Valley, den længsel, hun følte, mens hun boede i New York, som resulterede i hendes rejse tilbage, og hvordan det i sidste ende har styrket hendes bånd til sin etiopiske arv.
Byen byttes ud med fredfyldthed
"Jeg søgte helt sikkert noget mere ro. Bogstaveligt talt, men jeg ville også sænke den summen, som jeg hele tiden mærkede i min krop i New York. Det føles stadig meget vigtigt for mig bare at sidde stille, og jeg føler mindre skyld ved at gøre det (her, red.) end i New York".
"Jeg husker, at da jeg først kom hertil, følte jeg, at dagen var så lang. Én dag føltes som to. Jeg tænker meget mere over, hvordan vi kan leve, bruge vores tid og bidrage uden for rammerne af mit arbejde, end jeg gjorde tidligere".
Genfundne gamle stier
Mekdela kender Yuba-floden, som løber gennem det nordvestlige Grass Valley, og hvis små bække og strømme løber tæt ved hendes ejendom. Hun sætter sig på hug på de kugleformede grå sten og vader, indtil der er nok plads til, at hun kan sænke sin krop ned i flodens klare vand.
"Jeg vil gerne på flere ture hertil, fordi jeg næsten har glemt vejen. Der er stadig visse kurver, jeg prøver på at finde".
"Jeg må sige til mig selv, at jeg skal lave mindre. Jeg oplever, at min krop ved mere end mit sind".
Genfundne gamle stier
Mekdela kender Yuba-floden, som løber gennem det nordvestlige Grass Valley, og hvis små bække og strømme løber tæt ved hendes ejendom. Hun sætter sig på hug på de kugleformede grå sten og vader, indtil der er nok plads til, at hun kan sænke sin krop ned i flodens klare vand.
"Jeg vil gerne på flere ture hertil, fordi jeg næsten har glemt vejen. Der er stadig visse kurver, jeg prøver på at finde".
"Jeg må sige til mig selv, at jeg skal lave mindre. Jeg oplever, at min krop ved mere end mit sind".
Krydsningen af Gheralta og Grass Valley
For nogle år siden besteg Mekdela og hendes far Gheralta-bjergene, som ligger afsides i det nordlige Etiopien, og som har århundredgamle kirker hugget ind i sandstensklipperne – et vidnesbyrd om disse steders hellighed. Hun mindes ofte, da hun krydsede de snævre afsatser på de bjerge, mens hun navigerer gennem meget mindre lumsk terræn i Grass Valley og tænker over den ro, som hun har fundet begge steder.
"Hvis jeg laver noget fysisk, tager min krop over, og jeg skal ikke tænke så meget over, hvad jeg skal gøre. Jeg skal sige til mig selv, at jeg skal gøre mindre. Jeg oplever, at min krop ved mere end mit sind".
Dyrkning af landet giver næring til sjælen
Før Mekdela forlod Brooklyn, brugte hun et år på at dokumentere og støtte indsatsen i fælleshaverne i Bedford-Stuyvesant. "Det gav mig en masse, men når jeg kom hjem, følte jeg ikke, at jeg selv kunne fortsætte det arbejde".
Siden hun flyttede til vestkysten, har Mekdela fået sin egen køkkenhave. For Mekdela er dyrkning af fødevarer den hurtigste måde, hun kan finde balance og forbinde sig med jorden på.
"Jeg elsker, når høgene omringer mig ovenfor. Der er som regel to, og de flyver rundt i cirkler, når jeg ligger i en af hængekøjerne. Det er en meget unik måde at blive betragtet på. Det føles som frihed ikke at vide, hvordan andre arter ser mig. Sikke en smuk ting. Jeg aner ikke, hvad jeg er for dig".
Genkaldelse af legens styrke
"Jeg har et minde om, at jeg klatrede i et kæmpe fyrretræ foran huset. Jeg var kravlet så højt op, som jeg kunne. Og jeg kan huske, at jeg kunne se piloten i et fly over mig, og at jeg tænkte: 'Jeg må være virkeligt højt oppe'".
"Jeg mindes at have været meget legesyg og føle mig meget fri, og det tror jeg skyldes den måde, som min far arrangerede vores liv på her".
Opdagelse af uafhængighed og identitet
"Jeg har så meget tid til at tænke over mig selv ... Jeg har aldrig følt mig fortabt eller haft den følelse af at være uden for min krop, mens jeg har været ude i naturen".
"Det føles som om, jeg er på vej til at finde mere formål uden for mit arbejde på det her sted end tidligere. Jeg føler ærligt talt, at jeg er der, hvor jeg skal være lige nu".
Kreativ ledelse: Ladin Awad
Tekst: Ruth Gebreyesus
Fotos: June Ferreira Canedo de Souza
Film: Rodan Tekle