Bæredygtigt skodesign 101

At designe for en sundere planet minder rigtig meget om at flyve til Mars: Indsatsen er høj. Ressourcerne er begrænsede. Vejen er ikke kortlagt. Det er til gengæld også det, der gør foretagendet eventyrligt.

"Forestil jer, at vi alle er ombord på et rumskib, alle i vores rumdragter. Min er i lilla fløjl", siger Nike footwear designer James Zormeir. "Og vi er mega spændte og tænker: 'Sh*t, vi skal styre det her rumskib!'"

Zormeir var co-pilot på det metaforiske fartøj med sine innovative kolleger. Sammen skabte de Space Hippie, trash-to-trainers sneaker-kollektionen med 25-50 procent genbrugt materiale målt på vægt. Siden den blev udgivet i sommeren 2020, har kollektionen banet vejen for en ny æra af bæredygtighed i Nike – og resten af verden forhåbentlig.

Holdets ambitiøse planer var at skabe en sko med nul CO2-udledning, en opgave, der ville kræve innovativ tænkning hvert eneste skridt af vejen. De nåede ikke helt målet med nul CO2-udledning, men de lykkedes med skære CO2-udledningen ned med over 70% (mere om det senere).

Og det er ok. Slutresultatet var vigtigt for holdet, men det samme var erfaringen samt de data, der blev indsamlet undervejs.

Holdet var nødt til at være åbentsindede for at kunne tage al den indamlede viden til sig. "Vi var ikke bæredygtighedseksperter, da vi gik ind i projektet", siger designer Haley Toelle. "Gennem processen stillede vi konstant spørgsmål".

Vi er klar over, at du også har spørgsmål. Så med henblik på at dele en fælles forståelse, idet vi tackler klimakrisen sammen, er her fem lektioner, som Space Hippie lærte os om bæredygtighed, og som vi vil tage med os og bruge i ethvert eksperiment fremadrettet.

Vi hører konstant om bæredygtighed, fra tøj til biler til kaffebønner. Men hvad betyder det egentlig?

Det er lidt svært præcist at definere, for det er ikke sådan, at en vare enten er bæredygtig eller ikke bæredygtig. En masse faktorer spiller ind: Hvad den er lavet af, hvordan den er lavet, hvordan den er fragtet. Som et resultat af dette er bæredygtighed mere noget, der kan placeres på en skala.

"Der er så mange måder at måle det på", siger Toelle. "Det kan være virkeligt forvirrende, ikke blot som forbruger, men også som designer, at vide præcis, hvor man skal fokusere, da det fx. kan måles ved hjælp af vandforbrug, CO2-udledning, arbejdsprocesser".

Derfor var det vigtigt for Space Hippie-holdet at vælge et mål tidligt i processen. De valgte at gå efter en sko med nul CO2-udledning. Noah Murphy-Reinhertz, design lead på projektet, forklarer deres rationale:

"Der er to ting, vi [som samfund] kan gøre: Sende mindre CO2 ud i atmosfæren og fjerne CO2 fra atmosfæren", siger han, og gør dermed klimahandling helt enkelt. "Vi er nødt til at gøre begge dele. Men det [førnævnte] er noget, vi bogstaveligt talt kan gøre i dag".

Undrer du dig over, hvad kulstof har med alt dette at gøre? Uanset om du fremstiller high-tech halvledere eller bare tænder for din brødrister, brænder du sandsynligvis kuldstofholdige fossile brændstoffer af. Udledningen af drivhusgasser som kuldioxid (CO2) fanger varmen fra solen i vores atmosfære og bliver derved den store skurk i debatten om klimaændringer. Mens noget CO2-udledning sker naturligt og er en god ting, – fun fact: uden drivhuseffekten ville Jorden være en gigantisk iskugle – er det de volsomme mængder, vi har frigivet over de seneste 200 år, der skaber ubalance.

Selv om teamet ikke lykkedes med at komme ned på nul CO2 (denne gang), sparede Space Hippie "04"-modellen omkring 3,7 kg COe (det er måleenheden for kuldioxid, en standard måleenhed for den samlede CO2-udledning). Til sammenligning udleder fremstillingen af et par sko den samme mængde CO2 til miljøet som en bil, der kører 15 km eller det samme som at lade 472 smartphones.

Sammenlignet med en standard industrifremstillet sko, der udleder mere end tre gange så meget (12,5 CO2e ifølge et studie på Massachusetts Institute of Technology) var Space Hippie et stort skridt i den rigtige retning. Så hvordan lykkedes det holdet?

Vi ved, at størstedelen af Nikes CO2-udledning (mere end 70 procent) kommer fra materialerne, vi bruger.

Space Hippie-holdet havde den fordel, at de kunne trække på viden fra tidligere gennembrud med bæredygtige materialer. Tag bare Flyknit, en Nike-innovation, der debuterede i 2012. Den reducerer miljøpåvirkning ved hjælp af en ekstremt effektiv maskinstrikket konstruktion.

"Du tager en plastikflaske, river den i strimler, smelter den, så genekstruderer du den, og så står du praktisk talt med nyt polyestermateriale", siger Murphy-Reinhertz, idet han beskriver, hvordan Flyknits basismateriale normalt bliver lavet. Lyder vildt sejt, men der er en hage ved det: "Der indgår en masse varme og energi i den proces".

Det betyder, at Flyknit på bæredygtighedsskalaen udleder mindre CO2 end de fleste andre skomaterialer. Men det udleder stadig noget. Holdet så en mulighed for at innovere endnu mere, nemlig ved at erstatte 50 procent af Flyknits genanvendte polyindhold med T-shirt-rester fra fabriksgulvet.

"Vi sender bogstaveligt talt [T-shirt-resterne] gennem en slags træflismaskine", forklarer Murphy-Reinhertz. "Til det bruges der meget lidt energi. Ingen opvarmning, ingen stor hydraulisk presse. Resultatet er en masse fnuller. Det fnuller spinder vi så sammen med det ekstruderede materiale fra plastikflaskerne".

De kaldte den nye hybrid for Space Waste, og den har et stort klodevenligt potentiale. "Den tråd, [gav os] 70 procent CO2-reduktion i forhold til typisk genanvendt polyester", siger Murphy Reinhertz. "Det er en af de ting, vi gjorde, som havde den største miljøpåvirkning".

Space Waste-tråden gav holdet en tilfredsstillende CO2-reducering på overdelen af skoene. Men de havde brug for flere gennembrud, hvis de skulle komme tættere på nul.

"Vores kollega var begyndt på Crater-skum længe før", siger Toelle, idet han refererer til en materialeløsning, der integrerede omkring 10 procent Nike Grind – gummirester fra produktion af fodtøj – som fyld inde i de oliebaserede skummaterialer, der udgør de fleste skosåler. "De forsøgte at få det til at blive mere ensartet, men det blev ved med at have alle de her bobler".

Da Space Hippie-holdets mål var streng bæredygtighed, var et look, der antydede udvikling frem for perfektion, acceptabelt , endda velkomment. "De skabte denne sindssyge æstetik, og i stedet for at prøve på at gøre den perfekt, tænkte vi, lad os bruge den, som den er", husker Toelle.

Zormeir var begejstret for denne "funktion først"-tilgang. "Jeg har altid haft en stærk holdning til, hvad jeg kalder industriel designs finish-fetish", siger han. Så jeg var helt oppe at køre over, at Space Hippie er en udfordring æstetisk set, og at vi bevidst tilvalgte grovheden i designet som en del af den her idé om radikal gennemsigtighed".

En ting er at have en vision. Men for at gøre den til virkelighed måtte holdet også have andre med om bord.

"Selve Crater-skummet har 'fejl' på grund af Nike Grind-fyldet", siger Zormeir. "Det jeg ville kalde for 'regnbuekrymmelkage'-effekten".

"Dette går imod alt, hvad man nogensinde har lært om, hvad en velproduceret sko er", siger Toelle, idet han henviser til kvalitetskontrolholdene på Nikes partnerfabrikker, for hvem "fejl" normalt er lig med, at noget ikke er i orden. "Men vi sagde, at vi faktisk kunne lide materialernes wabi-sabi-natur. Det uperfekte er en del af deres karakter, en del af det at skabe mindre spild. Smid dem venligst ikke ud!"

Da produktionspartnerne begyndte at forstå, at det ukonventionelle udseende var en del af en større mission om at reducere CO2-udledning, så blev de særdeles positive, sommetider i ekstrem grad.

"En af vores fabriksudviklere i Korea fik en Space Hippie-tatovering. Og jeg skal helt sikkert have én ligesom ham".

"Til at begynde med var navnet en joke", siger Zormeir om Space Hippie. "Det blev bare hængende. Og det gav os [et mantra]: Hvis det ikke er sjovt, er det ikke Space Hippie".

Navnet, der er inspireret af ISRUs rumforskningskoncept (in-situ ressource utilization) krydsbestøvet med 1970’ernes miljøfilosofi, gav holdet mere end bare et slogan at klynge sig til. Vibes og værdier fra det ydre rum blev en måde at leve på.

"En af vores folk på holdet, Fanny, sagde noget i retning af: 'Nåh, bare Mars lortet'", husker Zormeir. "Som i filmene, du er på Mars, og du har kun gaffatape og plastik…"

"Og det, at vi bare måtte finde en løsning", fortsætter Toelle. "Det gjorde [straks] processen sjovere".

Holdånden bed sig fast og blev ved med at drive holdet fremad, mens de samarbejdede. Der blev sat gule post-it-sedler med nedskriblede smiley-ansigter og "hold dig svævende", og der blev råbt opmuntrende ord tværs gennem det larmende fabriksområde.

"Jeg havde det som på en rumstation, hvor alles input var vigtige", siger Toelle. "Som om vi ikke bare arbejdede hen imod et design, men mod en vigtig mission".

Det hele falder tilbage på en følelse af "uopsættelig optimisme", der ikke lader sig slå ud af dårlige nyheder om miljøet, men i stedet spørger, hvad vi skal gøre ved det. "Hvis du ikke har et positivt syn på fremtiden", siger Murphy-Reinhertz, "hvorfor skulle nogen så have lyst til at følges med dig på rejsen derhen?"

"Den ægte magi ved [at finde] forskellige måder at lave en sko på er, hvad der ellers dukker op i løbet af processen", siger Murphy-Reinhertz. I tilfældet med Space Hippie betød det et nyt niveau af videndeling og teamwork.

"Denne type projekter bør ikke være super hemmelighedsfulde", siger Toelle. "De bør [hjælpe] folk med at føle sig bedre rustet". Nike åbnede op for open-source-læring i bæredygtighed med en cirkulær designguide, som blev publiceret online i 2019 for at bidrage til at informere beslutningstagende innovatører overalt. Den holdning til vidensdeling er i fremgang både på tværs af branchen og inden for vores egne mure.

"Vi begyndte at tiltrække os opmærksomhed fra folk rundt omkring i firmaet på en slags græsrodsmåde", siger Toelle, idet hun husker de personlige samtaler før COVID. "Vi har det her sjove kammer af et konferencerum, som vi lægger marokkanske tæpper ind i, og hvor vi så har designmøder med alle siddende på gulvet".

Zormeir er den ultimative mødevært. "[Der blev spillet] underligt ambient musik, og det var ligesom, 'her, sæt dig på den her marokkanske puf'. Duftsprederen fordeler duften af havbrise. Nu, hvor alle er faldet lidt til ro, så lad os komme i gang med rigtigt at tale sammen".

Den fælles energi flød begge veje, klodevenlige idéer piplede ud til andre hold. Vi ser allerede Nike-klassikere som Air Force 1-sko med Crater-skum-mellemsåler, og en Jordan 1 High, hvis lærredsoverdel benytter Space Waste-tech.

Men ringene i vandet er nødt til at sprede sig videre ud end bare Nike HQ. Zormeir øjner en mulighed for, at produkterne kan sætte gang i positive samtaler. Når nogen får øje på dine sneakers og spørger: "'Åh, hvad er det der for nogen?', er det kodeordet til at tale om bæredygtighed med mennesker på en måde, som de ellers ikke ville have haft mulighed for", siger han.

Toelle er enig: "Inden for innovation er målet mange gange ikke blot at designe en imponerende sko. Det er at fortælle historien, at inspirere folk, og skoen er et værktøj til at gøre netop dét".