Et spørgsmål, som vil ændre dine spisevaner

Hvorfor spiste du i dag?

Vi ved godt, at det er et mærkeligt spørgsmål. Og der er selvfølgelig et logisk svar: Øh, fordi jeg var sulten?

Men er det virkelig rigtigt? Tænk over din dag, også de sidste par dage, og hver gang du småspiste eller spiste et helt måltid. Gjorde du det, fordi du faktisk var sulten? Du ville ikke være den eneste, som svarede nej.

Meget af vores daglige spisning er en automatisk handling. Vi spiser, fordi det er frokosttid. Vi spiser, fordi vores partner har købt nogle snacks. Vi spiser, fordi vi nu har tid til at spise, eller fordi det gik dårligt på arbejdsmødet, eller fordi vi skændtes med vores ægtefælle, eller fordi vi læser e-mails og er på sociale medier, og vi er ikke engang klar over, at vi… spiser.

Disse meningsløse handlinger er en god grund til at stille det åbenlyse spørgsmål om “Hvorfor spiser jeg det her?”, hvilket er fundamentet for sunde spisevaner i følge ernæringseksperterne Brian St. Pierre og Krista Scott-Dixon. Begge arbejder for Precision Nutrition, som er et firma, der træner og rådgiver elite- og hverdagsatleter. Begge går ind for denne praktiske, spørgsmålsbaserede tilgang for at kunne ændre dårlige spisevaner og give folk mulighed for at træffe bedre valg mht. ernæring.

Hvis man ser på ”hvorfor”, finder man den vigtigste grund til dårlige spisevaner: Spisning dikteret af følelser. Du vil finde ud af, om du spiser, fordi du er stresset, keder dig eller bruger mad til at håndtere dårlig samvittighed, siger St. Pierre, der også er registreret diætist. Han nævner eksempler på klienter, der fortæller ham, at de en fredag aften fortærer en hel pizza og drikker fire glas vin – alene derhjemme. ”Jeg dømmer ikke nogen, men der er en grund til, at det sker,” siger han. ”Hvis du ikke spørger dig selv 'hvorfor', så løser det ikke problemet at vide, hvad man bør spise.”

Hvis du tænker over hvorfor, du spiser, vil svarene være: Fordi jeg er stresset. Jeg har travlt. Jeg er træt. Jeg er virkelig sulten! Dit mål bør være at foretage små positive ændringer som svar på disse spørgsmål. Tænk på hver enkelt som et skridt fremad i et kontinuum af sunde spisevaner, siger Scott-Dixon, direktør for Curriculum for Precision Nutrition og ernæringspædagog med mere end 20 års erfaring. De små forandringer, som fungerer for hende er: At tage en dyb indånding halvvejs gennem måltidet. ”Denne enkle handling giver mig kontrol,” siger hun. ”Jeg skynder mig ikke eller propper munden uden at tænke – jeg spiser bevidst”.

Det er det, som Precision Nutrition-holdet kalder “kunsten af at holde pause”. En pause på fem sekunder gør, at du kan være til stede i nuet og mærke din fysiske sult, hvilket hjælper dig til at stoppe med at spise, når du er mæt, men ikke propfuld. Ordet "pause" er allervigtigst. ”Vi siger ikke stop,” siger Scott-Dixon. “Du kan fortsætte med at spise, hvis du vil; mad vil altid være tilgængeligt. Men tag en pause for at finde ud af, om du faktisk er sulten”.

Du kan jo selv prøve det, selvom det lyder meget forenklet. Sæt dig ned for at spise ved et bord uden TV, telefon eller papir. Tag en bid, læg gaflen ned, hold pause: Tænk over, hvorfor du spiser. “Det kan virkelig være svært!” siger Scott-Dixon. ”Men det ændrer fuldstændigt folks forhold til mad.”

Eliteatleter bruger samme teknik, siger St. Pierre. Som når en baseballspiller går ud af batterboksen og tager en dyb indånding for at fokusere. Som når en fodboldspiller tager en dyb indånding lige før straffesparket. ”Atleter gør dette intuitivt hele tiden for at give sig tid og undgå at begå fejl,” siger han. ”De mediterer ikke i 10 minutter – de tager en indånding, whoosh og resetter”. Det samme gælder, når du spiser.

Du kan også holde pause lige inden, du er ved at begå en fejl, siger Scott-Dixon. Fx hvis du stress-spiser en hel tallerken pomfritter, men du husker at holde pause og tage en indånding. Så bliver du klar over det, at du slet ikke er sulten. Du har slet ikke lyst til at spise det. ”Gør det ikke til en katastrofe,” siger Scott-Dixon. ”Tænk hellere 'Ja! Jeg fangede mig selv i det'. Vend det til noget positivt og husk det, så du er forberedt næste gang, du er stresset og går efter mad”.

At foretage bevidste valg virker især godt, når du føler trang til noget. Scott-Dixon kigger dybt og spørger sig selv: “Hvad tror jeg, at maden kan gøre for mig? Hvilke følelser tror jeg, jeg får efter at have spist dette? ”Eller vil jeg føle mindre, hvis jeg spiser det her? Uanset om det er stress, frustration, vrede”. Disse spørgsmål er især gode, tilføjer hun, fordi folk ofte får svaret med det samme: De bliver klar over den egentlige grund til, at de æder en hel pizza på en fredag aften, er fordi de har brug for aflastning, pause eller distraktion.

Og det er her spørgsmålsmetoden virker: Når vi mentalt spørger os selv Hvorfor? Det stopper de meningsløse spisevaner og giver os evnen til at forstå, hvad vi faktisk bruger mad til. Men hvis du beslutter dig for, at spise en til dessert eller drikke et glas mere? ”Træffer du i det mindste et bevidst valg,” siger St. Pierre. ”Og ofte bare ved at være bevidst om det, du spiser og drikker, forhindrer du overdrivelse”.

Gør det til en vane: For at undgå meningsløs spisning, tag en pause på fem sekunder halvvejs gennem et måltid. Gør det til en vane i forbindelse med noget, du allerede gør, som fx at tage en tår vand. Husk, når du drikker vand: Hold pause. Sørg for at rose dig selv, hver gang du udfører den nye vane – så får du større succes.