Witch Craft: En fodboldspiller får bølgerne til at gå højt i Paris' mest kreative klub

Alle fodboldhold har brug for kreative spillere. Witch FC er fyldt med dem. Den parisiske klub består helt af kvindelige kunstnere og kreative personligheder – en blanding af erfarne spillere og andre, som kun lige har taget sporten til sig.

Vi møder forfatter Florine Kouessan, en af Witch FC's stjernespillere, på banen overfor Saint-Paul-Saint-Louis-kirken, der blev bygget her i hjertet af Marais af jesuitter i det 17. århundrede. Florine fortæller om sin kærlighed til spillet, og om hvordan hun fandt sit fællesskab i en overraskende blanding af kreative personligheder samlet på et fodboldhold.

Mine forældre er oprindeligt fra Togo, men jeg er født Parisienne. Jeg har to yngre brødre. Vi er næsten samme alder, hvilket var med til at give et tæt sammenhold i familien. I vores barndom foregik alle fritidsaktiviteter sammen med hinanden og med de andre børn fra vores bygning. Som barn har man kun brug for en bold, så går alting glat. Jeg kendte ingen piger, som jeg kunne hænge ud med, så jeg spillede næsten altid fodbold eller basketball ved foden af blokken med mine brødre og de yngre drenge, der boede i vores bygning.

Da jeg var yngre, var fodbold helt sikkert en aktivitet kun for drenge. Mine brødre ville endda joke med, at de kun ville spille med andre drenge, når de ville holde mig uden for. Men i årenes løb har jeg set kvinder kræve deres retmæssige plads. Fra de professionelle, der får stadig mere opmærksomhed, til kvindernes verdensmesterskab, der blev afholdt i Frankrig sidste sommer, til kvinder, der får mere af spotlyset i medierne. Kvindefodbold er gået fra at være undervurderet til ikke engang at blive debatteret længere. Nu giver det bare mening at se det på TV og i bladene.

I de sidste to til tre år har jeg set ting, som jeg ikke havde forestillet mig før. Jeg ser reklamer for kvindefodbold, og nu virker det naturligt. Jeg er utrolig glad for at se denne udvikling, for det har motiveret mig til at gå ud og finde et kvindehold at spille fast med. Selv om jeg elsker at spille, så havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville melde mig ind på et hold, som jeg endte med at gøre.

Witch FC er en gruppe kvinder, der godt kan lide sport, er lidenskabelige og er villige til at tage deres følsomheder med ind på holdet. Vi samles omkring fodbold, men holdet er helt sikkert en måde at styrke hver af os. Sammen ville vi have et badass navn til klubben, og hekse er de ultimative feminist-ikoner. Der er også gode hekse. Men som med roller-derby-teams, så ville vi have et navn til kollektivet, der ikke er bundet til et [bestemt] sted.

Jeg kan spille fremme på midtbanen eller i forsvaret. Jeg kan godt lide at svede og få pulsen op. Jeg elsker at spille forskellige placeringer på banen og ændre kampens gang i begge ender af banen. Midtbanen giver mig friheden til at løbe omkring, involvere mig i kampen og endda have indflydelse på den, hvis jeg har nok energi. Mine holdkammerater siger, at jeg har et godt [energi-]niveau og et godt engagement. Det er alt, hvad jeg vil have fra kampen. Jeg vil have, at de ved, at jeg er fuldt engageret og nyder det.

I takt med at holdånden blev stærkere, begyndte alle på holdet at heppe på hinanden [både i vores arbejdsliv og på banen]. For eksempel skrev en af os et filmmanuskript, som hun altid havde villet skrive, en anden maler mere, jeg begynder på teatertimer med en holdkammerat, og det er bare nogle få eksempler på, hvordan solidaritet mellem kvinder kan hjælpe os alle med at bygge på vores drømme, til de bliver virkelighed. Det giver enormt meget selvtillid at have venner, der støtter dig ubetinget.