Muslimske kvinder viser selv, hvem de er

I hjertet af det kreative fællesskab Muslim Sisterhood har grundlæggerne, Zeinab Saleh, Lamisa Khan og Sara Gulamali, en mission: At omdefinere og skabe synlighed om, hvad det betyder for dem at være en muslimsk kvinde. Det indebærer at lave om på opfattelsen i både deres eget miljø og i offentligheden.

"Hvis jeg havde set billeder af muslimske kvinder, [da jeg voksede op], som dem vi laver, så tror jeg ikke, jeg havde kæmpet så meget med min tro, som jeg gjorde", siger Lamisa på 25, der er forfatter og stylist. "Vi har skabt et rum, hvor muslimske kvinder kan tage ejerskab over deres tro uden at have følelsen af, at de skal være på en bestemt måde for at blive accepteret".

Trioen fandt hinanden gennem de sociale medier efter at være blevet inspireret af hinandens arbejde med at fremme muslimske kvinders identiteter. De fandt sammen gennem det, Sara kalder "en blanding af passion og smerte" over at kæmpe med at blive accepteret og set, både i den kreative branche og inden for deres egen tro og kultur. Muslim Sisterhood blev grundlagt i 2017, først med en fotoserie, der blev taget af kunstner og fotograf Sara på 23, som et modstykke til den traditionelle afbildning, de så. I stedet fejrede de dybden og energien fra de muslimske kvinder, de kendte, som elsker streetwear og har kant.

"Vi har alle denne medfødte trang til at skabe rum, som har muslimske kvinder i centrum, for at gøre tilværelsen bedre, ikke kun for os, men også for dem, som kommer efter os", forklarer Zeinab, en kunstner på 24. "Det handler om at fejre os selv, promovere søsterskab og bare skubbe stemmer, som normalt bliver marginaliseret, i forgrunden, men ikke på en måde, der fremstiller vores fællesskab som ofre".

Deres passionsprojekt har udviklet sig til at være et blomstrende internationalt fællesskab, der omfatter inkluderende begivenheder, arbejde med brands, workshops om selvforsvar, der styrker kvinder, udgivelsen af et magasin og mange flere fotosessions, der arbejder kreativt med islam.

Kvinderne siger, at deres grundlæggelse online har styrket deres evne til at blive ved med at samarbejde i løbet af de sidste måneder og dette i endnu højere grad, efter Sara flyttede fra London til Vancouver. Her diskuterer de, hvordan de har cementeret deres eget søsterskab, deres offentlige initiativer, og hvordan de håber at omdefinere, hvad det betyder at være en muslimsk kvinde i dag.

Det er tydeligt, at I tre er utrolig taknemmelige for at have fundet hinanden og opdaget, at I har ens kreative mål. Hvordan var det, da I endelige mødtes, og hvordan har jeres bånd udviklet sig?

Sara: Da vi mødtes for første gang, sad vi og talte hele tiden. Det var et øjeblik med virkelig fælles kraft. Vi fandt sammen om vores kærlighed og frustration over ting, og det er en blanding af den passion og smerte, der har bragt os sammen. For man har brug for kvinder, som ikke kun kan støtte én, men virkelig forstår hvor man kommer fra.

Lamisa: For mig var det en kamp at vokse op, for det var aldrig cool at være muslim. Det var en meget isolerende oplevelse, og der er ingen grund til, at nogen skal have det sådan længere i et samfund med så mange muligheder for at komme i kontakt med hinanden. Så da jeg så [Zeinab og Saras] arbejde, tog jeg med det samme kontakt og bad dem komme og besøge mig på mit kontor. Resten er historie. Jeg har kun brødre, og det har været en stor fornøjelse at udforske min kreativitet, tro, identitet og styrke med [disse kvinder].

Zeinab: Jeg er min mors eneste datter, så jeg har altid savnet en storesøster, og det er Lamisa for mig. Vi taler sammen hver dag, jeg overnatter hjemme hos hende, og hendes mor er som en tante for mig. Angående Sara, så tror jeg ikke, at jeg nogensinde har mødt nogen, som også havde samme oplevelse på kunstakademiet. Det er ikke det letteste sted at være muslim, så Sara og jeg fandt virkelig sammen om det. Sara er min lillesøster.

Jeg tror ikke, at der findes noget bedre end at blive omfavnet af sine søstre og sit fællesskab. Det er en fantastisk følelse at vide, at de to støtter mig. Lamisa og Sara har været en stor kilde til styrke og bare ...

Lamisa: ... selvtillid og trøst.

Zeinab: Og bekræftelse. Ja, de piger er mine søstre.

Hvordan påvirker den tro, I deler som unge muslimske kvinder, jeres kreative tilgang og jeres arbejde?

Zeinab: Islam lærer os at være hensynsfulde, empatiske og gæstfrie over for alle. Alle, som kommer ind i moskeen, bydes velkommen med åbne arme, og min familie har altid lært mig at være rummelig over for alle. I islams søjler er zakat, en obligatorisk betaling til velgørenhed, en måde, hvorpå fælles omsorg virkelig indlejres i vores tro.

Lamisa: Jeg læste en bog om en fælles forståelse, som man har med personer fra marginaliserede og etniske baggrunde, fordi man bare forstår uden skulle have noget forklaret. Jeg behøver ikke forklare, hvorfor jeg ikke drikker, hvorfor mine forældre gerne vil have, at jeg kommer hjem før kl. 21.00, hvorfor jeg ikke klæder mig på en bestemt måde. Jeg fandt virkelig trøst i, at islam byder på en fælles identitet og forståelse blandt mine ligesindede, som jeg ikke kunne finde andre steder.

I tre mødtes via Instagram, startede Muslim Sisterhood som en Instagram-konto først og har skabt et stort følge, der ikke er begrænset af sted eller sprog. Hvordan bliver I ved med at holde fast i følelsen af søsterskab online og forstærke stemmerne offline?

Zeinab: Sociale medier har været et redskab for os til at finde vores folk. Det store øjeblik, hvor vi tog vores online fællesskab ud i et "virkeligt" rum, var lanceringen af vores magasin [tilbage i 2019], hvor der var mere end 200 mennesker med. Det var vildt – virkelig gode mocktails, et sted at bede, utrolige paneldeltagere og muslimske DJ's.

Lamisa: Årsagen til, at vi har så meget støtte, er, at vi kommer fra et virkeligt autentisk sted. Det er bogstaveligt talt muslimske kvinder, der skaber billeder til muslimske kvinder. Instagram har givet os en platform, hvor vi kan se ind i menneskers liv og forstå, at de ligner os, hvilket giver fornemmelsen af fællesskab, der ikke er begrænset af rum og geografi.

Hvordan udfordrer Muslim Sisterhood gammeldags holdninger både inden for og uden for det muslimske fællesskab, her efter tre år?

Zeinab: Vi ophæver repræsentation med vores arbejde ved at prioriterer sorte, muslimske og farvede talenter. Vi fokuserer på, hvem som står bag billederne og holdet bag sessionen, ikke kun hvem, der bliver vist på en plakattavle, hvilket skaber nye muligheder uden for det hvide blik og lineære normative strukturer. Tingene har blomstret af sig selv, alhamdulillah. Det var et meget vigtigt øjeblik, da vi arrangerede workshops om mavedans, om at lave et magasin og om at lave røgelse. Det var utroligt at lade muslimske kvinder være vært for deres første workshops.

Lamisa: I starten handlede vores billeder om vores opvækst i centrum af London og tog den æstetik tilbage. Så vi tog billeder steder som Brick Lane og Brixton. Steder, der var centre for fællesskab og kultur, men var ofre for byfornyelse. Vi poserede inde i halalbutikker, markeder og engrosudsalg, og de onkler, hvis butikker vi besøgte, støttede os rigtig meget: "Husk at tagge os på Instagram". Sidste år, da vi lavede en brand-session, tog vi tilbage til engrosudsalget og tog billeder der igen. Det var helende, som om vi var kommet tilbage til vores udgangspunkt.

Zeinab: Vi blev inviteret til at være med på Islam Channel [fra Storbritannien], hvilket min mor og tanter så. Det var fantastisk, for vi kunne tale til vores fællesskab, særligt de ældre, og fortælle om solidaritet og om, at muslimske kvinder og ikke-binære personer kan være på mange forskellige måder, til andre end vores følgere på Instagram.

Hvordan er fælles styrke en del af jeres arbejde som grundlæggere, der er lige passionerede og engagerede i det, I laver, så I og jeres fællesskab vokser, både som mennesker og kreative?

Lamisa: Jeg er den mest højrøstede og ekstroverte, så jeg påtager mig netværksrollen. Zeinab er meget organiseret og omhyggelig, så hun påtager sig den logistiske rolle, og vi skifter mellem, hvem der tjekker e-mails og endelige skitser. Sara plejede at være vores fotograf, men nu arbejder hun med regnskab og fjernarbejde, som vi har. Jeg kan være sikker på, at de to har samme vision, og hvis vi er uenige, så kan vi tale om det og finde frem til en løsning.

Uden Muslim Sisterhood kunne vi ikke kalde os selv stylister eller kreative ledere, for det er svært at få adgang til den slags arbejde. Vi har være i stand til at lære de roller selv, og vores gør det selv-attitude betyder, at vi kan lære de evner videre til andre.

Sara: VI kan byde på større frirum, flere muligheder til andre end os selv. Vi elsker at ansætte vores venner og andre fra vores fællesskab, især da jeg bor i et andet land nu, og give dem muligheder for at vokse og opnå succes sammen med os. Når vi arbejder sammen, kan vi tage os selv meget længere. Det gør også, at vi ikke bliver skøre, når vi kan snakke med hinanden og få afløb. Vi kan sige, når vi vil give op, og sige, når vi er kede af det eller frustrerede. Én af os kan sige, "det er okay, jeg tager over nu".

Zeinab: Sommetider kan det være lidt stressende at arbejde i et fællesskab, fordi man mister noget af sin kontrol over tingene. Men faktisk er det så fantastisk at vide, at jeg kan stole på, at de her to piger støtter mig og får tingene gjort ved at kombinere vores evner og skabe ting, der er større end os. Jeg ved, at det arbejde, vi vil skabe, bliver smukt og meningsfyldt for hele vores fællesskab.