Kærlighed til basketball og en passion for at løbe er indflydelseskilderne til dette kreative stjerneskuds stil
Kultur
Skæringspunktet mellem sport og kultur har altid været en del af Lono Brazil III's liv, hvad enten det er bag DJ-pulten eller på vejen som løbetræner.
"Beyond the Fit" er en serie om, hvordan kreative stjerneskud sammenvæver deres personlige stil og identitet.
Det er en helt naturlig ting for Lono Brazil III at udtrykke sin individualitet og kreativitet, selv når han er en del af en folkemængde eller af en af sine løbeklubber, der snor sig gennem Tokyos gader. Man skulle ikke tro, at det at løbe i grupper er en særlig effektiv måde at udtrykke sig selv på, men enhver løbers løbestil er unik.
Lono, som er halvt sort og halvt japansk, tilslutter sig ikke idéen om kun at have én identitet. Lono, som før har boet i Los Angeles og New York, er i dag leder for Tokyos afdeling af den berømte streetwearbutik Union, og han er træner i den lokale Nike Run Club. Denne kulturelle multikunstner er også DJ, model og medlem af løbeholdet Athletics Far East (AFE). Men han løber ikke kun for at holde sig sund og rask eller for at være social. At løbe definerer hans særlige stil og er endnu en måde at fremme hans kreativitet på, samtidig med at han kan udtrykke sin stil og kulturelle indflydelser. "Jeg opdagede på et ret tidligt tidspunkt, at der er en forbindelse mellem sport og mode, og hvordan disse kulturer spiller sammen", siger Lono. "Min stil har altid ligget et sted der imellem". Lono fortæller her, hvordan hans stil altid har taget udgangspunkt i sport, enten som løber i dag eller i de yngre år, da han og hans delte glæden ved basketball og Jordan-sko.
Du har haft en usædvanlig opvækst — du har boet i adskillige byer og på to forskellige kontinenter. Hvornår begyndte du at få øjnene op for mode, og hvordan påvirkede nogle af disse tidlige oplevelser dig?
Jeg voksede op i New York og Los Angeles, og så i Tokyo, og det gjorde, at jeg så mange forskellige stile. Begge mine forældre arbejdede inden for musikbranchen, så folk omkring min mor og far var altid kunstneriske og interessante personer, som udtrykte deres unikke stil. Min far arbejdede med hiphop, og mode og stil var en stor del af det arbejde. Han var altid velklædt og var opmærksom på sin stil, hvad enten det var jakkesæt eller sportstøj. Han er en kæmpe basketballfan, og han introducerede mig til sporten. Så jeg så, hvordan basketballspillere og kunstnere, især hiphop-kunstnere, stylede det samme tøj. Fordi jeg blev præsenteret for basketball og hip-hop-kulturen så tidligt, så kom sportstøj – og særligt Nike –hurtigt ind i billedet. Min far gav mig altid Jordans på. Der er et billede af mig, knap et år gammel, hvor jeg har Jordans på. [Senere,] når jeg så Jordan på tv iført de samme sko, var det den bedste følelse. Sneakers har altid været et statement for mig.
Har du nogensinde diskuteret med din far om, hvilke Jordans er de bedste?
Jeg tror aldrig, vi har diskuteret, for han havde altid ret! Og den bedste model er uden sidestykke Nike Air Jordan 11 "Concords". Det der laklæder under stadionlysene på det hårde trægulv gav mig bare den mest elegante og luksuriøse fornemmelse, så snart jeg så dem.
Den individualistiske stil, som NBA og hiphop er kendt for, var en indflydelseskilde for dig. Men den form for originalitet var nok ikke ligefrem noget, man opfordrede til i Japan, hvor du voksede op. Hvordan balancerede du det?
Det er faktisk ret interessant. Når man går i skole [i Japan], gælder det mere om at passe ind end at skille sig ud. [Men] ikke overraskende følte jeg mig hele tiden som en weirdo på grund af min blandede etnicitet. Jeg var en smule anderledes, og det vidste jeg, men jeg ville stadig gerne passe ind. Så jeg forsøgte at klæde mig som de andre børn. Så indså jeg, at jeg enten var meget høj eller bare så anderledes ud. Der begyndte jeg at forstå, at jeg ikke behøver at klæde mig på en bestemt måde, for jeg vil altid være anderledes. Så hvorfor ikke bare gøre, hvad jeg har lyst til, og gå i mit eget tøj? Det tog dog lidt tid. Det var nok omkring den tid, jeg gik på high school eller college, at jeg indså, at mine erfaringer hjalp mig til at gøre tingene på min egen måde, både kreativt og stilmæssigt.
"Alt, jeg gør, herunder løb, handler om at udtrykke mig kunstnerisk".
Sammenlignet med basketball findes der ikke mange modeikoner eller influencere inden for løb. Hvordan har løb inspireret dit personlige image?
Jeg begyndte at løbe, da jeg gik på college, og det har givet mig en mere unik stil, sikkert fordi løb aldrig har haft den store "street presence". Man så aldrig musikere eller modefolk gå rundt i løbeudstyr, medmindre de rent faktisk skulle ud og løbe. Det indså jeg og tænkte, at det kunne være fedt at tage noget af det look med over i mine hverdags-[outfits]. Den anderledes æstetik – mere slim fit og kortere shorts – var helt sikkert med til at sætte noget andet i gang. Jeg begyndte at lægge mere mærke til størrelse og pasform. Man kan se løbe-indflydelserne på min silhuet. Jeg syntes, det var et frisk pust at indarbejde noget af Nikes løbearv i min daglige garderobe, fx de klassiske Nike-løbejakker, og så blande den gamle stil med min egen.
"Jeg behøver ikke at klæde mig på en bestemt måde, for jeg vil altid være anderledes. Så hvorfor ikke bare gøre, hvad jeg har lyst til, og gå i mit eget tøj"?
Ligesom musik og mode er løb noget man kan nyde alene eller i et fællesskab. Hvordan er det at løbe med AFE?
AFE's leder og grundlægger, mr. DKJ, er en inspiration for mig, fordi hans vision for holdet er så organisk, [og han har en] stor kærlighed til sport. Han forstår, at det er vigtigt, at der bliver skabt bånd på holdet. Og ved ikke at lægge vægt på det typiske japanske aldershierarki skabes der en behagelig atmosfære for de unge medlemmer, så de også kan skabe bånd, ligesom veteranerne på holdet. AFE-medlemmer er de mest seriøse ikke-seriøse løbere, jeg kender i Tokyo. Hvad de ikke vil gøre for at skabe bånd og drikke drinks efter løbeturen. Løbere på det her hold har et rigtig godt forhold til løb og fritid/arbejde. Stemningen er altid god, og alle kan lide at snakke om de nyeste produkter — ikke kun løbesko, men også mode, gadgets og alt, der er cool.
Det lader til, at det, der forbinder alle dine interesser, er, at de er ventiler for kreativitet. Mener du, at løb komplementerer dine kunstneriske bestræbelser?
Alt, jeg gør, herunder løb, handler om at udtrykke mig kunstnerisk. Alle har en særlig grund til at løbe. For mig handler løb om at indarbejde sport i et større billede. Løbekunsten bruger en fysisk aktivitet, så man kan lære mere om sig selv, sit sind, sin ånd og sin kreativitet. Det holder gang i min kreativitet, og det er en af de vigtigste grunde til, at jeg stadig gør det. Når jeg løber, er det næsten, som om jeg ikke tænker. Men på samme tid gør det, at jeg kan tænke på så meget. Når jeg fx skal finde ud af, hvad jeg skal spille til mit næste DJ-set – min krop bliver varm, og jeg begynder at mærke flowet. Når man løber, synes jeg, at man bedre kan forstå en følelse, end hvis man bare sidder på sit værelse og lytter til musik.
Min yndlings[løbe]rute går ofte gennem de travle gader omkring Shibuya, Harajuku og Shinjuku. Det er bare en fantastisk udsigt at have, mens jeg lytter til mine house music-numre. Løb åbner op for noget kreativt og positivt. Man kommer i en slags flow-tilstand, som også påvirker mine andre hobbyer og kreative projekter.
Tekst: Jon Moy
Fotos: Shun
Skrevet: Oktober 2020