Vil du gerne have ro på tankerne? Så bevæg kroppen.
Coaching
Sådan kan fysisk aktivitet tømme dit hoved og forbedre dit fokus.
Der tales meget om, hvordan mindset kan påvirke præstationen inden for sport og træning. Men hvad nu hvis det også virker den anden vej? Hvad hvis fysisk aktivitet ændrer måden, hvorpå din hjerne fungerer, og hjælper dig med at holde fokus og være klar i hovedet i din dagligdag? Det er netop, hvad ny forskning fra Brainvolts Auditory Neuroscience Laboratory på Northwestern University antyder.
"Lyd er en meget, meget stærk kraft i vores liv, men det faktum får ikke så meget opmærksomhed," siger Nina Kraus, PhD, grundlægger og leder af Brainvolts Auditory Neuroscience Laboratory på Northwestern University. Kraus har brugt hele karriereren på at undersøge, hvordan hjerneprocesser lyder. Hun har arbejdet med personer, som har lidt af sproglig deprivation som børn, og som derfor lader til at have koncentrationsbesvær. Hun har arbejdet med musikere og tosprogede, som er bedre til at opfatte lyde. Og nu har hun vendt opmærksomheden mod en ny gruppe forsøgspersoner i sit nyeste studie. "Vi ville gerne vide, om der var forskel på opfattelsen af lyd hos en eliteatlet," siger hun.
For at finde svaret har Kraus' laboratorie arbejdet med næsten 1.000 forsøgspersoner, hvoraf halvdelen er 1. divisionsatleter, og den anden halvdel er almindelige universitetsstuderende. Forskerne målte den elektriske respons i forsøgspersonernes hjerner, når de hørte stavelsen "da". Resultatet? Atleterne viste konstant lavere niveauer af "neural baggrundsstøj", end ikke-atleterne gjorde.
"Når der er mindre baggrundsstøj, kan du bedre forstå lydene omkring dig".
Nina Kraus, PhD, grundlægger og leder af Brainvolts Auditory Neuroscience Laboratory på Northwestern University
"Neural baggrundsstøj" er slet ikke rigtig støj. For atleterne er det ikke brølet fra tilskuerne, en bilalarm i nærheden eller en modstander, der provokerer. "Tænk på det som radioknitren i din hjerne," siger Kraus. "Det er den konstante, neurale aktivitet, der finder sted, uden du er opmærksom på det. Hvis der er for meget, vil det komme i vejen for behandlingen af de informationer, du modtager". Det kan eksempelvis gøre det svært at følge med i, hvad nogen siger, og faktisk har Kraus' hold set en stærk sammenhæng mellem højere neural støj og indlæringsvanskeligheder. "Det er et forhold mellem signal og støj," siger hun. "Når baggrundsstøjen er mindre, kan du bedre forstå lydene omkring dig".
Kraus siger, at det er godt, at de unge atleter oplever mindre mental støj. Det kan medføre forøget koncentration og forståelse, som vil vil være en hjælp i enhver karriere. Selvom Kraus og hendes hold stadig ikke ved, hvorfor atleter oplever mindre neural støj, så har de to overbevisende teorier.
Den første: Atleternes hjerner har måske tilpasset sig sportens specifikke træning og behov. "En atlet er nødt til at lytte til signaler," siger Kraus. "De er nødt til at lytte til træneren, de andre spillere, lyden af deres eget udstyr. En atlet skal være meget, meget opmærksom på alt, der sker omkring dem. De skal vide, hvad de skal lytte efter, og hvad de skal ignorere". Kraus mener, at atleternes hjerner måske på en eller anden måde "skruer ned" for deres neurale støj, så de kan høre det nødvendige på banen; en slags evolutionær tilpasning, der finder sted gennem hele livet.
Og den anden teori? "Der er mange, mange studier, der viser, at fysisk aktivitet er godt for din krop og godt for din hjerne," siger Kraus. "Vi ved bare, at det er noget generelt. Det er muligt, at en af årsagerne til, at vi så lavere neural støj blandt atleterne simpelthen er, at de var i så god form".
Det er den anden teori, der kunne have vidtrækkende betydning for almindelige mennesker, der dyrker sport. Det kunne betyde, at hvert morgenløb, hver træningssession i stuen eller basketballkamp kan have betydning for din evne til at opfatte verden klarere.
I hvert fald er denne forskning relevant for alle, eliteatlet eller ej, siger Kraus. "Da vi forsøgte at finde ud af, hvordan fysisk aktivitet påvirker sindet, får vi ofte spor ved at undersøge de ekstreme tilfælde," siger hun. "Ofte fungerer disse biologiske principper som et sammenhængende hele. Denne viden bør få alle til at udføre grundlæggende fysisk træning hver dag". Selvom det hele tæller med, så er det sandsynligt, at jo mere du gør det, desto tydligere bliver resultatet.
Og Kraus peger på, at man ikke behøver at være på et hold for at komme i gang. "De atleter, vi testede, træner enormt meget alene," siger hun. "Vi bliver ved med at finde evidens, der understøtter, at fysisk bevægelse, uanset hvordan man får det, er en enormt positiv aktivitet for kroppen og sindet".