Hver dag efter skole spillede Asisat fodbold på gaden i sin hjemby Lagos i Nigeria. Hun kom hjem med skrammer og hudafskrabninger på knæene, men for hende fandtes der ikke noget bedre. Asisats forældre støttede hende ikke i at bruge så meget tid på fodbold.

I lang tid var det ikke en del af Asisats overvejelser at spille fodbold på professionelt niveau. Men en dag deltog hun i en lokal turnering, og som sædvanligt gav hun alt, hvad hun havde i sig til kampen, og spurtede, sparkede og scorede. En træner spurgte hende, om hun ville være med på holdet. Asisat følte et stik i hjertet, fordi hun vidste, at hendes forældre ikke ville acceptere det. Hun var nødt til at sige nej. Asisat fortsatte med at spille ved siden af studierne på universitetet.

Det var først i forbindelse med hendes imponerende præstation i U20-verdensmesterskaberne for kvinder, at det gik op for hende, at hun var god nok til at blive professionel fodboldspiller. Hun var den mest scorende spiller i turneringen! Den aften vandt hun Golden Ball- og Golden Boot-pokalerne. Asisat gav aldrig op og fulgte i sidste ende sit hjerte.

"Kære Rebels.

Lad ikke den dårlige kamp definere jer.

Den bør i stedet give jer motivation til at blive bedre.

Tillad aldrig et nederlag at definere, hvilken type vinder du er.
Vindere er altid stærke. De har råstyrke og er exceptionelt motiverede.

Sommetider bliver vi demotiverede fordi vi ikke ved, hvor meget potentiale
vi har samlet sammen i løbet af årene. Men jeg ved, at du kan bekæmpe
din frygt.

Du kan ændre hele verden med dit mod. Vær modig.

Giv aldrig op!"

– Asisat Oshoala