Alle har behov for at komme ud af byen en gang imellem. Sådan var det også for Keith Charles og hans venner Kari, Amanda, Cam og Michel’lé dette efterår. De vandrede fra New York City op til Adirondack-bjergene og dokumenterede turen. Undervejs tog de nogle fantastiske billeder og videoer, hvor de formidlede livslektioner og dybe tanker fra rejsen. Vi vil gerne dele, det de fandt. Naturen tilhører os alle.

Altid en bydreng,
jeg foretrak at sidde på gulvet
i vores alt-for-lille lejlighed,
jeg opførte mig pænt
og undgik ethvert skænderi.
Hvert øjeblik i naturen ultrakort
så med tiden blev jeg sørgeligt fremmedgjort
fra selveste Moder Natur.

Men er jeg ikke selv Natur?
Hvordan kan nogen sige, det ikke er mit navn?
Tænk, om det også var dit?
Af vand vi blomstrer.
Farven liver op i huden som blev vi født her,
Ikke i et hospital, hvor vi var heldige at finde ud af
livmoderen,
Her på stien, om den er kortlagt eller ej,
Og rettet mod de rytmer og drømme, som stadig skal komme,
Som blev taget fra os og vores mødre og deres mødre og så videre.

Jeg kommer for at kræve det, der er mit,
Ydmygt.
Vidende, at selv om mit navn er Natur,
Har jeg ikke betrådt denne jord før.
Og jeg håber, at jorden er tålmodighed.
Tålmodig, mens jeg overvinder mig frygt.
Tålmodig, mens vi lærer hinanden at kende.
Tålmodig med en nysgerrig ånd.

Her står jeg, klar til at trække vejret som aldrig før
med følelsen af nye lunger.